Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

rimelig Forrentning, der har vist det forsvarlige i Dispositionen. Som en værdifast Pengeanbringelse har dette Køb dog foreløbig skuffet, idet Baltica i 1936maatte fore­ tage en større Nedskrivning af dette Aktiv, som Følge af at Ejendomsskylden blev nedsat med Kr. 155.000.

KA S KO F OR R E T N IN G E N S T RÆNG S E L S AAR

Om end de store Svingninger i Valutakurserne kunde være besværlige nok ud fra bogholderimæssige Synspunkter, fik de dog en langt mere alvorlig Betydning for For­ sikringsselskaberne i Kraft af deres store Indflydelse paa Skadeskurverne og det Usik­ kerhedsmoment, de bragte ind i selve Forsikringsforholdene. Naar Prisen for et engelsk Pund i 1924 kom over 28 danske Kroner med tilsvarende Stigninger for andre Valu­ taer, maatte dette blive ensbetydende med store Stigninger i Skadesudgifterne paa saadanne Forsikringsomraader, hvor Valutamomentet spillede ind. Dette gjaldt for Søforsikringens Vedkommende særlig Havariudgifter, som blev afholdt i Udlandet; men ogsaa de hjemlige Reparationsudgifter for Kaskoskader maatte blive højere, da Staalpriserne her i Landet, hvilke i saa høj Grad betinger Prisen paa saadant Reparationsarbejde, staar i næreste Forhold til Prisen paa fremmed Valuta. Prisen paa Reparationsarbejde var kommet godt ned fra de første Efterkrigsaars Højder, hvor Omkostningerne for Fornyelse af Klædningsplader havde været oppe i det femdobbelte af Prisen fra Tiden før Krigen, hvor der blev regnet med en Kilopris paa 70 Øre. Da Priserne var paa deres Toppunkt i Efterkrigsaarene, skulde der ikke meget til, før en Reparation kunde naa op i et halvt Hundrede Tusinde Kroner eller mere. I Betragtning af de stærkt nedsatte Kaskotakster var dog endnu i 1924 en Kilo­ pris af Kr. 1,75 eller omkring det dobbelte af Prisen 10 Aar senere, tungtvejende, og det var derfor intet Under, at den danske Kaskoforretning i disse Aar maatte blive meget tabbringende. To Isvintre, 1923—1924 og 1928—1929, af en for vor Generation usædvanlig Strenghed skulde ogsaa komme til at sætte Præg paa denne Periode og foraarsage Søassu­ randørerne Tab, som der skulde mere end gode Aar til for paany at indvinde. De Tab, som Assurandørerne led under den første Isperiode, kom til at veje særlig tungt grundet paa de dengang meget høje Reparationspriser. Medens Sikkerhedsforanstaltningerne til Søs har udviklet sig paa en Maade, der er kommet Søassurandørerne til gode og har kunnet paavirke Præmie-Niveauet i nedadgaaende Retning, har Anskaffelsen af de nye, moderne Isbrydere snarere haft den modsatte Virkning. I Sejlskibenes Dage eller før i

50