Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940
det dobbelte af, hvad Skibet paa det daværende Tidspunkt vilde have været værd i ubeskadiget Stand, og det mangedobbelte i Sammenligning med, hvad det vilde have været værd blot nogle faa Aar senere. Baltica's Kaskoforretning i de to første Efterkrigsaar fik ikke noget daarligt Forløb. Kaskointeresseforsikringerne udgjorde stadig en betydelig Del af den samlede Forret ning. De høje Reparationspriser fandt en vis Modvægt i de nu noget bedre Kaskotakster. Spørgsmaalet om forsvundne Skibe var blevet mindre aktuelt. Den øvrige skandinaviske og internationale Kaskoforsikring, der var tegnet med ganske anderledes høje Kaskotakster, blev endog særdeles god.
D E M A N G E EOR S I KR I NG S S AM M E N B RU D
1921 bragte Overgangen til mere normale Søforsikringsforhold, hvilket dog ikke skulde komme til at betyde, at Selskabet nu blev fri for alle Bekymringer. Tværtimod, paa mange Omraader blev Vanskelighederne større. Præmieindtægten var stærkt fal dende, Baltica’s samlede Brutto-Præmieindtægt for Søforsikring i 1921 androg 22 Milli oner, hvoraf ca. 8 Millioner hidrørte fra den direkte danske Forretning. Skaderne var derimod i stærk Stigen, idet mange Krav om Erstatning for Skader, indtruffet i de to første Efterkrigsaar, skulde honoreres. Hertil kom, at det nu viste sig, at det ikke stod lige godt til med alle Baltica’s Reassurandører. Dette var et Forhold, i hvilket Baltica delte Skæbne med de andre danske Selskaber, og som derfor hos de ledende Assurandører mere end noget andet optog Sindene. Under Verdenskrigen blev der alene her i Landet stiftet over 100 nye Forsikrings- Aktieselskaber. I Sverige og navnlig i Norge var der ligeledes mange Nydannelser. Baltica søgte at begrænse Samarbej det med de nye Selskaber til saadanne, hvis Størrelse og Ledelse var af den Art, at det skønnedes forsvarligt. Da Aarsregnskaberne fremkom i første Halvdel af 1920, var det aabenbart, at adskillige af de nye Selskaber stod paa meget svage Fødder. I Løbet af Sommeren 1920 viste det sig, at ogsaa „Danske Genforsikring“ stod overfor store Vanskeligheder. En fra norsk Side tilført Præference-Kapital havde vist sig utilstrækkelig. Overvejelser om en ny Rekonstruktion førte ikke til noget Resultat, og i Begyndelsen af 1921 traadte Selskabet derfor i Likvidation. I de kommende Aar maatte endnu en lang Række af de under Krigen stiftede Selskaber standse, hvad der
31
Made with FlippingBook