Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

Udnævnelse, idet Bladet fandt, at det formelle Ansvar for Baltica’s Ledelse burde ligge hos Generalagenterne, som havde det reelle Ansvar for Kvaliteten af den direkte For­ retning i Skandinavien. Udviklingen viste imidlertid, at Bladets Ængstelse var ubegrundet. Senere Aars Lovgivning har endog udtrykkelig fastlagt, at Provisionsrettighed og Direktions­ ansvar ikke kan forenes. Firmaet Max Levig & Co. indstillede sig hurtigt paa at arbejde efter Direktionens Direktiver, og det skulde vise sig, at der i de 7 Aar, hvor Samarbejdet med Max Levig & Co. bestod, selv om der kunde være Divergenser i Opfattelsen, dog aldrig opstod saa dybtgaaende Uoverensstemmelser mellem Direk­ tionen og Firmaet, at der ikke kunde bygges Bro. Baltica’s Overtagelse af Max Levig & Co.’s Søforsikringsportefeuille skete i god Forstaaelse med de Selskaber, som Firmaet tidligere havde repræsenteret. Direktør Schipmann gav i venlige Vendinger Udtryk for sine gode Ønsker for Baltica’s Vækst og Trivsel. Noget vanskeligere laa Forholdet til „Danske Genforsikring“, for hvem Baltica’s Oprettelse maatte medføre et betydeligt Tab af Forretning. „Danske Gen­ forsikring“ var imidlertid blevet tilfredsstillet ved, at der var sikret Selskabet en Andel af Baltica's direkte skandinaviske Krigsforsikringsforretning som Reassurance. Selv om det i Stiftelsesprotokollen hed, at Stifterne haabede paa et godt Samarbejde med de bestaaende danske Selskaber, kunde Baltica dog ikke vente, at de ældre Sel­ skaber overalt skulde modtage den nye Konkurrent med aabne Arme, hvad der heller ikke blev Tilfældet. Under disse Omstændigheder var det ikke uden Betyd­ ning, at Baltica i Kraft af den obligatoriske Reassurance i „Danske Genforsikring“ straks kunde regne med en vis Dækningskapacitet. Da Krigsforsikringen tog Fart i Begyndelsen af 1916, og Afgivelserne til „Danske Genforsikring“ voksede stærkt i Omfang, blev Baltica’s Ledelse dog noget ængstelig for den dermed forbundne Delcredere-Risiko. En Henvendelse til „Danske Gen­ forsikring^ Direktør J. H. Olesen om Sikkerhed blev imidlertid mødt med For­ staaelse, og Baltica fik Lejlighed til at tilbageholde et betydeligt Beløb som Reserve; desuden stillede Selskabet et Beløb paa ca. Kr. 500.000 i Obligationer som Sikkerhed. Ved Afviklingen adskillige Aar senere af Baltica’s Mellemværende med „Danske Genforsikring“, da dette var traadt i Likvidation, viste det sig, at Baltica kom til at skylde Selskabet et mindre Beløb. D E N FØR S T E R E A S S U R ANDØR

1 2