AssistensKirkegård_1760-1960
H E NN I NG V A L E U R L A R S E N
større sten over svigerfaderen, klædekræmmer Thorsen. Hans død - i krigsåret 1864 - havde dog næsten voldt landesorg. »For ladte, blege Danmark, - forsvunden er Din Giands, - snart er Din Pande smykket - kun med en Dødningskrands«. Således digtede Hauch, medens »en uoverskuelig Skare« fulgte Wiehes båre til kirkegården.139 Man bemærker for enden af denne gang Bissens smukke mar mormonument over den første deputerede i Generaltoldkamme ret, Herman Bech. Relieffet forestiller —som bibelcitatet neden under udviser - opstandelsen, eller rettere: Kvinderne ved graven påskemorgen. Passerer man ad den følgende gang nordpå - forbi Dajons smukke sandstensmonument over komikeren og maskeringskunst neren Hans Rind, et monument, hvis relief viser Thalia med en maske i den ene hånd og et skrift i den anden —ser man ved muren langs Nørrebrogade et sort jernkors med en forgyldt bispestav i hovedstammen og et hjerte, en alterkalk og et anker for enden af hver sin korsarm, altså: Tro, håb og kærlighed. Gravmælet, der er istandsat i vore dage, er rejst over biskoppen, historikeren og sprogforskeren Peter Erasmus Muller. »En Ven i Norge satte ham dette Minde«, fortæller en indskrift på bagsiden. Muren var det eneste herude, som blev beskadiget ved eng lændernes bombardement i 1807. Om selve katastrofen fortæller et gravmæle på dette sted. På Anna Elisabeth Schmith, født Car- stens’s grav kan man læse, at »de skrækkelige September Dage be røvede Mand og Søn, Moder og Sødskende denne Ædle«. 23 år blev hun. —På isenkræmmer C. Schiøtt’s grav ved siden af er re lieffet restaureret. Det forestiller en kvinde, der - placeret mellem et anker og en Merkurstav - ser mod fuglen (en stork?), der kommer flyvende imod hende. Denne symbolske gruppe er an bragt i et realistisk sceneri: En havn med skibe, bygninger og vare
9 4
Made with FlippingBook