AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

nesker af alle typer og alle slags meninger her hviler roligt sammen. Det gælder ikke mindst politiske modstandere. Medens således to gode socialdemokrater, C. I. Hørdum og P. Knudsen, hviler nær hinanden på afdeling B, ser man på den modsatte side af hoved­ gangen mellem denne del af kirkegården og afdeling C et anseligt monument over de to politikeres absolutte modsætning, Estruppe- ren, parlamentarismens bekæmper, professor Henning Matzen, der som retslærd vandt sig internationalt ry i samtiden. Medens P. Knudsen, den socialdemokratiske borgmester, ved sin død fulg­ tes af kolossale menneskemasser til sin grav, var professor Matzen ikke folkets mand. Hans valgsprog - der skal være et af Estrups mundheld - viser, i al sin nobelhed, denne »tre skridt fra liveten- indstilling. »Sagen, ikke Personen« lyder det, og det står på grav­ stenen under den bronzebuste, som den berømte islandske billed­ hugger, Einar Jonsson, har udført.128 Afdeling C, det lange smalle grundstykke langs Nørrebrogade, viser ikke så få interessante grave. Også her træffes langs muren de velstående handelsfolk, retskafne borgere, af hvilke en del hørte til byens »32 mænd«. Det gælder således det allerførste navn, der møder en på stien ned mod Nørrebrogade: Rådmand og brygger Andreas Skibsted. »Enke og Børn græde ved hans Urne, men Læser, vil Du vide hans Værd som Menneske, saa spørg de mange Medborgere, som bare ham i deres Hænder til dette Hvilested. Saa skrev de Sørgende«, fortæller gravmælet, der er en del forvitret. Relieffet viser en sørgende kvinde, vel enken, med et par børn; de sidder ved urnen foran et trekantet monu­ ment, der er anbragt op til kirkegårdsmuren, en idealiseret frem­ stilling af muren om den ældre kirkegård. Der er begyndende realisme i dette. Flere smukke og karakterfulde monumenter følger efter. Som en »Siegesallee« fører de op til det vældige gravmæle, der domi