AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

en slags bestyrer, men nogen officiel bemyndigelse fik han aldrig, og hans opgave var nærmest den at føre det fælles regnskab for kirkerne. Kommunen ønskede en ordning på forholdene, men kirkerne ville på den ene side ikke betale en inspektør, på den anden side ikke undvære de indtægter, kirkegården gav. Da kom­ munen heller ikke ville betale, fulgte fra slutningen af 1830’erne og 40 år frem i tiden et bestandigt tovtrækkeri mellem de to parter. Kancelliet - senere ministeriet - holdt sig næsten konstant passivt, besvarede end ikke de kommunale henvendelser. I 1857 ville ingen kirkeværge påtage sig tilsynet med kirkegården, og - måske som følge deraf - oprettede magistraten i 1861 et begra­ velseskontor, hvorfra ligbæring, ligvognskørsel, samt køb af grav­ steder og gravsten skulle ordnes. Imidlertid var kirkegården på ny blevet overfyldt, og i 1865 vedtog man den nye kirkegård på Vestre Fælled - men bestyrelsen var der stadig vanskeligheder med. Man var efterhånden inden for kommunen parat til at over­ tage kirkegården som fælles liniekirkegård for samtlige kirker (o: en kirkegård med små, ensartede enkeltgrave - og uden fa­ miliegravsteder), med fast ansat inspektør, ny instruks for graverne o.s.v., og da man samtidig ønskede Vestre Kirkegårds forhold ordnede, var spørgsmålet omsider blevet så påtrængende, at ministeriet lod en kommission nedsætte under ledelse af borgmester H. N. Hansen. 1877 afgav den betænkning - og nu blev tovtræk­ keriet først rigtig spændende, dels mellem stat og kommune, dels inden for kommunen selv. Resultatet blev en indstilling, der gik ud på, at kommunen skulle bestyre kirkegården under Kultus­ ministeriets tilsyn. Ministeriet skulle også stadfæste vedtægten, men kirkegården skulle tilhøre kommunen —mod udredning af en årlig sum til kirkerne på 23.120 kr. Ejendomsforholdene var dog mere indviklede end som så. Man havde nemlig i 1864 be­ stemt, at når kommunen solgte jord til kirkerne, skulle det være

70