AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

Yndling —Dydens Ven - lever - i hans philosophiske Skrivter - i de retskafnes Foriættelse - og - i den Taare, hvormed du læser dette. MDCCXC III.« Hver tid sin udtryksform. Passerer man billedhuggeren H. V. Bissens familiegravsted med den høje, enkle, hvide marmorstele og søger ud til gangen langs Kapelvej, ser man på baggrund af arbejderboligerne her monu­ mentet over en af de mænd i forrige århundrede, der stillede sig mest forstående til den frembrydende socialisme. Stilfuld, blank og sort som en salmebog er stenen over biskop H. L. Martensen. I kirkegårdens historie har han sin plads som den mand, der ville bevare de enkelte kirkers særlige begravelsespladser og protesterede både mod et fælles ligkapel og mod den indvarslede kommunale overhøjhed.90 I. D. Fabers »Familien-Begråbnisz« fra i84o’erne er interessant ved sit tyske vers og især ved relieffet over gravstenen. Da August Hennings i 1802 var herude, så han nemlig et »monument« med to duer, der sidder på randen af et bæger med den græske ind­ skrift: Lethe. Den ene due bøjer sig for at drikke, medens den an­ den ser opad. Dette var gravmælet på den østrigske generalkonsul Emanuel Bozenhards grav. Denne —der døde i 1799, ikke i 1 779 ? som Louis Bobé påstår (i hvilket tilfælde Bozenhards grav havde været ældre end Augustins og altså fra fattigkirkegårdens tid) - satte monumentet over sine to sønner og blev senere selv begravet under det. Bozenhards gravsted fandtes imidlertid på det sted, hvor nu det Faberske er, og relieffet i muren har det omtalte motiv - vel nogle af kirkegårdens første duer; mange skulle følge efter. Rimeligvis er da relieffet bibeholdt ved anlæggelsen af det nye gravsted. Der har tilsyneladende ikke været slægtsforbindelse mellem de to familier i ældre tid.91 To slanke grå steler, tegnet af den ældre Bindesbøll og med yndefulde små marmorrelieffer af H. V. Bissen, markerer det

65

Historiske Meddelelser 5