AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

over generalkrigskommissær Morten Wærn og hans hustru Martha Wærn, den rige købmandsdatter fra Oslo, der i sin enkestand ved en donation købte sig titel af gehejmekonferensrådinde og - to år efter —ved sin død efterlod sig 200.000 rdl., som gik til det be­ kendte »Wærnske Institut« for fattige piger. - Det vældige monu­ ment i sandsten og marmor er rektangulært og 4^4 meter højt. To medailloner bringer de afdødes data, en askeurne står neden­ under i en niche, og under denne igen symboliserer et smukt relief: Vindskibelighed og årvågenhed. En plade ¡Jå jorden fortæller, hvem der har fået gravmælet tilskødet, og indskriften under re­ lieffet lyder: »Den afdøde vovede sit Liv og tabte meget af sin Formue for at ophiælpe nogle af Norges Fabriquer, og hans til­ fredsstillende Belønning var hans Medborgeres Gavn«, hvilket vil sige, at den unge nordmand på regeringens initiativ og for offent­ lig regning sendtes udenlands for at sætte sig ind i glastilvirkning og engagere fabrikører. Rent ud sagt skulle han se at komme på sporet af en fabrikshemmelighed. Det gik fint nok i begyndelsen, selv om han måtte være forsigtig og især arbejde om natten, men da både folk og materialer var hjemsendt, blev Wærn afsløret og kastet i Londons Newgate. Atter måtte der virkes med intriger, indtil en livsfarlig flugt kunne iværksættes, men ud slap han - selv om fredsdommeren, der hjalp til, mistede sin stilling og til gengæld fik erstatning af den danske konge. - Takket være den historie kom der gang i glastilvirkningen i Norge. Wærn fik tilsynet hermed og hædredes særdeles. Dog blev han tidligt affældig, måtte trække sig tilbage og døde i København efter 15 års otium her.85 Det fremgår klart af alting, at borgerdyds-tiden forstod at vur­ dere sin egen dyd. De pragtfulde gravmæler taler højt herom. Alligevel er dette ikke hele sandheden. Da den deputerede i Fi- nanskollegiet Johann Z oega i 1788 lod sig jorde herude, blev hans mindesmærke et sort trækors med indskriften: Etatsraad Zoega.

62