AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RKE GÅ RD den fine ligvogn, den til 20 rdl., skulle der betales 4 rdl. for jord­ fæstelsen; benyttedes ligvognen til 10 rdl., blev prisen herude 3 rdl., medens de stakler, der kun havde råd til en ligvogn til 8 eller endog 5 rdl., nøjedes med at betale 2 rdl. De helt fattige, altså de mennesker, der anvendte de ringeste ligvogne, betalte de gamle priser, d.v.s. 1 rdl. og 2 mark. Endnu mere måtte man betale på de afdelinger, der vedkom Frue Skole. Her gav den fine ligvogns benyttere det samme som for en begravelse i kirken, medens de næstfølgende betalte som for en begravelse på urtegården. (NB! Kancelliet anvender her selv den afskaffede betegnelse). Og så fremdeles.39 Den anonyme hjørnegrav ved indgangen til afdeling B bærer på monumentet to relieffer; et større med høstredskaber, dødens symboler, og et mindre, der forestiller dødsrigets port — som i Broby-Johansens øjne har lighed med en københavnsk spisestues fløjdøre. De følgende grave har måttet sløjfes for vejens skyld.40 Inde mellem gravene på den modsatte side finder man først Weidenhaupts monument. Denne billedhugger, der sammen med Wiedewelt, Dajon og Abildgaard udførte Frihedsstøtten, er mester for flere af gravmælerne herude. Mindestenen, til hvis vedlige­ holdelse Kunstakademiet bidrager, er af Dajon. Nederst findes en lille skulptur, der forestiller en lampe, øverst et relief »med en yderlig slet sørgende Muse«, der ofte kopieres på gravstenene. Musen betragter kunstnerens efterladte værk, en buste - rimeligvis Weidenhaupt selv. I 1881 var graven omgivet af et rent vildnis, og den forsvundne gravhøjs plads »bevokset med Ugræs og Vild­ planter, fuld af Sten og hæslige Uhumskheder«. I dag er graven omkranset af frodig plantevækst og snævre stier. Det gælder også Wiedewelts grav, til hvilken en blind vej har måttet føres ind over andre grave.41 Denne højt ansete billedhugger, hvis berømmelse er falmet,

31

Made with