AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G VA LE UR LARS EN Frankrig var jo datidens Amerika. Han skulle f. eks. hjælpe til med at starte en silkefabrikation her, fik håndværkere indkaldt og dyrkede uden held morbærtræer - netop lige over for kirkegården ved nuværende Frederik V IF s Gade. Det mislykkedes som alle hans andre planer, bl. a. af litterær art. Naturligvis døde manden i bundløs gæld og fandt altså sin grav på fattigkirkegården.14 Dette gravsted er i dag forsvundet, medens Karen Wibroe Lang­ balles er bevaret som kirkegårdens ældste. Hun var gift med en købmand og døde i 178 1, 61 år gammel. Det oprindelige grav­ mæle eksisterer dog ikke mere.15 Disse to —eventyreren og købmandskonen — fik dog ikke til­ nærmelsesvis den betydning for kirkegårdens historie som et tredie navn: Augustin. Går man fra Kapelvej-porten over kirkegården ad den allé, der nu er beplantet med birketræer, som i gamle dage med gra­ ner, når man den vestlige mur, den ind til afdeling B. Fra porten og sydpå strækker sig her en lund med prægtige gravmæler, nogle af de ejendommeligste herude. Det blev nemlig hurtigt skik at an­ bringe familiebegravelserne, altså de kostbareste, langs murene og hovedvejene, hvor da som regel de interessanteste og værdi­ fuldeste gravmæler findes, især på kirkegårdens ældre del, afde­ lingerne A -G , langs Nørrebrogade.16 I denne lund findes nær muren et moderne sandstensmonument, rejst 1935 til minde om Augustin, hvis grav var her. Hvem var så denne Augustin, og hvorfor hædredes netop han med et nyt monument? Johan Samuel Augustin var rigmand, en livlig og elskværdig pebersvend, der var første sekretær i Krigskancelliet og i sin fri­ tid adspredte sig med matematik, astronomi og klassisk litteratur. Endnu to dage før sin død - 26. april 1785 - læste han i »Tusind og een Nat«.

T4