AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I NG V A L E U R L A R S E N

gårdens pæne bænke. Så nydeligt ender kapitlet om kirkegården som udflugtssted. NB! Sprittere lader sig ikke forjage. En sjælden gang lusker der endnu et par om herinde, og forræderiske flasker glimter i buskadset. Det er åbenbart livets lov. - Pudsigt er det i den forbindelse at se, hvorledes Vestre Kirkegård, der på så mange måder afløser Assistens Kirkegård, også har måttet høre bebrej­ delser, fordi mange familier gjorde skovtur derud med madpakke og termoflaske og havde det dejligt. For få år siden fandtes da også en sodavandskiosk ved indgangen fra Vestre Kirkegårds Allé.218 Kolerakirkegården havde i sine senere år uregelmæssige gange og var stærkt tilgroet. Den var oprindelig indrettet i forbindelse med den store koleraepidemi i sommeren 1853. Ved den lejlighed rejstes også her et lighus af træ til opbevaring af ligene inden begravelsen, men allerede i 1862 forsvandt det igen. På Assistens Kirkegård under epidemien er det, at Vilhelm Bergsøe lader en af de dramatiske scener i »Fra Piazza del Popolo« udspille sig. Den af skæbnen så hårdt ramte Henrik Verner søger en aften herud sam­ men med sin trofaste Lysalf, Frederik From - og naturligvis træffer de sammesteds »Svartalf«, alias skurken Brandt. Således beskriver Bergsøe sceneriet: »Tæt indenfor Porten stod paa begge Sider af den snorlige Gang en Række Kister eller snarere lange Kasser, slet sammenføiede af raae Brædder, paa hvis uhøvlede Sider den sorte Farve kun hang fast som et løst, graaligt Overtræk. Luften var svanger med Duften af Roser, Hyld og Jasminer, parret med en alt gjennemtrængende, raadden Stank, der ligesom brød frem af Jorden. Tilhøire indenfor Porten holdt en stor Meubelvogn med et taarnhøit Læs af tomme Kister, fastsnørede med Reeb. I nogen Afstand fra denne stod et Par Rustvogne, hvoraf man enkeltviis udtog de halvnøgne Liig for at lægge dem i Kisterne. Et Par pjaltede Karle hamrede lystigt Laagene til under modbydelig

T54