AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

Også disse enkeltgrave har skiftet karakter. Tidligere pyntedes de ret stereotypt med lidt roser eller liljer, eventuelt et lille træ bag gravstenen og en buksbomhæk omkring det hele. På mindedage lagde man kranse af evighedsblomster derud. Det var alt.213 Dette er nu meget forandret. Ikke mindst urnebegravelserne har bidraget til at ændre billedet. Drejer man fra Jagtvejsmuren ad vejen parallelt med poppelalleen og syd for denne, finder man en række småafdelinger - U, V, X , Y og 0 - indrettet til urnegrave, små bitte gravsteder på ijÅ , 1 eller endog / i m2, alt efter som der skal være plads til to eller flere urner. Her omkring fandtes tidligere de fattige småbørns grave.214 Spørgsmålet om ligbrænding går - i nyere tid - helt tilbage til 1870’erne, da det stod på dagsordenen i Tyskland og England. I 1881 stiftedes den danske forening for ligbrænding, medens det første krematorium i København opførtes i 1886. Fakultativ lig­ brænding indførtes ved lov 1892, og i 1893 foretoges den første ligbrænding. Året efter nævntes det i Borgerrepræsentationen, at en gravplads til urner ville være ønskelig, da den har mindre ud­ strækning og derved er billigere end større kirkegårde. Spørgs­ målet afvistes i denne omgang, men i 1908 blev Bispebjerg Kre­ matorium taget i brug, og det overgik til kommunen i 19 13 . Samtidig vedtog man, at der også kunne nedsættes urner på de kommunale kirkegårde.215 I 1940 fik Assistens Kirkegård sin første urnehave. Medens man tidligere havde anvendt rækker af smågrave op mod høje hække, blev nu afdeling U specielt indrettet med ligbrændingsgrave for øje. Haven er en del forsænket i forhold til de øvrige afdelinger og dertil omgivet af alleer og en mur med stenplanter. De yderste grave vender ind mod afdelingen, der har to felter, hver med fire dobbelthække, samt to rækker op mod en beplantning om midter­

150