AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

i en meget ung Alder«, skrev »Hjemmet« i 1907. To og to står deres navne på tavlerne; på St. Josephsøstrenes begravelsesplads ved muren til afdeling D findes endog seks navne på hver tavle. Der angives både søstrenes navne som nonner og deres borgerlige navne.193 Gravskrifter kan være udtryksfulde. Ovre på afdeling C fortalte et vers på forstanderen for Det kgl. Blindeinstitut på Refsnæs, Grove-Rasmussens, grav om livsforelskelse: »Det er Levekunstens Kærne: - Gennem let og tungt - om sit Foraarssind at værne - holde Hjertet ungt«. Her, på nonnernes grave, mellem krucifikser og kors, stod indtil for nylig et højt kors, der fortalte om de stik modsatte følelser i et citat fra Thomas a Kempis’s »Christi Efter­ følgelse«, 13. kapitel: »De jomfruelige Sjæle, som have fulgt Jesu Christi Fodspor, hadede deres Liv i denne Verden for at bevare det til det evige Liv. De kjendte hernede kun den Vej, som fører til Himlen, nemlig Bøn, Kjærlighed og Offer«. Materialhuset ved muren bag »benhuset« bærer et relief af graverredskaber. Bygningen er i 1823 overflyttet fra afdeling A til sin nuværende plads. I mellemrummet mellem den og benhuset, der anvendes til gravstensmuseum, er en række gamle monumen­ ter opstillet.194 Lidt vest herfor er Chr. Sørensen begravet, manden der gjorde »den største tekniske opfindelse, der er gjort i Danmark«, nemlig sættemaskinen. Gravmælet er i sandsten, af den type der i 1860’- erne og yo’erne var så almindelig: Et kors øverst, indsat marmor­ plade og påtrykt vedbendranke. Det svarer for så vidt godt nok til Chr. Sørensens liv i nød og sygdom. Da han døde af tuberkulose, måtte der skaffes hjælp til hans familie, og på hans banale grav­ sten findes et uinspireret vers af H. P. Holst: »Han var en jævn, en ringe Mand —javist, —men rastløs mod et ædelt Maal hans