AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I NG V A L E U R L A R S E N

ansigt, læses hendes data og indskriften: »Kærlig og trofast lærte hun af sine brødre Christian og Theofilos at elske det skønne, og ved hendes Gaver skal dets Vækst fremmes her hjemme, og hen­ des Minde skal blive bevaret trofast gennem Tiden«. Nederst

ses tegnet: P , det gamle symbol for Kristus. T

Søger man ud til vejen langs muren, finder man på afdeling K komponisten C. F. E. Hornemans gravmæle, skabt af V. J. Mørk- Hansen i lysegrå granit og kronet af forgyldte flammer. Det stræk­ ker sig i hele gravens bredde, således at lavere blokke omgiver det høje midterparti, hvor komponistens navn og data findes over verset: »Hvad han har skabt til Folkets Gavn - i Flammer født i Kamp og Savn - skal vokse gennem Tiden - og værne om hans Navn«. Stilmæssigt tilhører dette monument skønvirketiden - lige­ som f. eks. Emma Thomsens gravmæle. Bag på soklen findes lyrens strenge angivet, også i forgyldning. - Versets profeti er egentlig ikke blevet opfyldt. Den fine tonekunstners navn står i skygge af både fortidens og eftertidens berømmelser. Hans smer­ tensbarn, operaen »Aladdin«, opføres ikke, og det er Carl Niel­ sens navn, man sætter i forbindelse med musikken til Oehlenschlå- gers digt. Derfor er Hornemans værk ikke mindre lødigt, og glem­ mes hans navn, er det ikke hans fejl. Langt bedre huskes hans fader, skønt Emil Horneman vel næppe er så betydelig en kunstner som sønnen. Til gengæld skabte han nogle småsange, som alle kender - »Dengang jeg drog afsted« og »Højt fra Træets grønne Top« er imellem dem - og Emil Horneman er gennem »klaverskolen« blevet det første komponist­ navn, generationer af børn er stødt på. Lorenz Frølich har skabt monumentet ved midtergangen, lige ud for sønnens. Det bærer lyren med folkesangens fugl og et snoet bånd, der indgraveret bæ­ rer begyndelsen til musik og tekst til »Den tapre Landsoldat«.

138