AssistensKirkegård_1760-1960

\

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

Det var dengang! I 1959 meddeler »Berlingske Aften«: »Børn øvede hærværk paa Assistens Kirkegaard«. To skoledrenge på 7 år har på vej fra fritidshjemmet væltet 12 gravstene på kirkegården og beskadiget et par af dem. Menneskenaturen er altid ens. Der­ imod er der ikke mere tale om mure med glasskår eller politi­ razziaer. Tværtom! Den ene drengs far er så fortørnet over, at sagen er meldt til politiet og han selv følgelig tilsagt til at møde op med drengen, at han agter at klage til ombudsmanden. Sådan veksler belysningen stadig over denne kirkegårds historie.188 På afdeling H, den første fra Kapelvej på dette stykke kirke­ gård, findes det berømteste af de nyere gravsteder herude, det hvori Martin Andersen Nexø er jordet. Man ser graven i gangen langs kapellets sydside. Et prægtigt klippestykke er rejst i græsset under et lærketræ. Sådan er smagen for tiden, hvad gravmæler angår. Man ynder dem så ukunstlede som muligt. Allerhelst vil man helt undgå at markere gravstedet og blot skjule sig i de unævntes grav, så man slipper for det pralende eller opstyltede, de store ord, som intet betyder. Nexøs gravmæle er smukt og vær­ digt i al sin enkelhed. Det er tidligere berørt, hvorledes smagen er skiftet gennem tiderne med hensyn til monumenter. Efter pragtgravmælerne i marmor og porfyr omkring år 1800 fulgte krigens og bankerottens fattige mindesmærker. Samtidig gik der industri i monument- mageriet - trods gravstenscensuren i 1816 . Allerede i den ældste tid optrådte duerne og de knækkede søjler. Siden bredte de sig. Marmor veg for sandsten og granit, medens kunstnernes bistand benyttedes i stedse ringere grad, især fra 1840 og fremefter. Kopier af Thorvaldsens Kristus eller af hans relieffer er højdepunktet. Fra 1870’erne blev det lidt bedre, da bronzebusterne og portræt- medaillonerne vandt indpas, men samtidig optrådte de sortpole­

*35