AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

stemte sig for det sidste. I øvrigt beretter dette gravmonument indirekte om danske digteres kår i den såkaldte guldalder. Hertz levede i lang tid udelukkende af sine forfatterindkom­ ster. Følgen var, at han - trods mangfoldige forelskelser - ikke fik råd til at gifte sig, før han var 52 år, og det skønt han var den produktiveste af samtlige danske dramatikere. Hans udkårne var da også en niece af hans ungdomselskede og barne­ barn af hans kusine, fru Nathanson. Det var en sen lykke, der blev digteren til del. Intet under, at han undertiden følte sin gerning som en trædemølle. Det er ham, der har sagt: »For at leve, maa jeg skrive, - om jeg aldrig saa var stemt; - for at leve, maa jeg drive - Muserne til Vers og Skæmt.«158 Ved den anden sidevej herfra findes Rasmus Nyerups grav. Nyerup hører til de mænd, der har gjort sig fortjent af kirke­ gården. Han opfordrede ivrigt folk til at købe gravsted her i stedet for at lade sig begrave i kirkerne indenbys. Naturligvis er det en af hans mindre bedrifter. Som universitetsbibliotekar og litteraturhistoriker har den fynske bondesøn vundet ry, især ved sine udgaver af folkeviser og ordsprog. Han var et ægte barn af oplysningstiden, var med til at stifte Efterslægtsselskabet, virkede ivrigt for trykkefriheden, men har navnlig gjort en god indsats ved at tage initiativet til oprettelse af et nationalmuseum. - Mo­ numentet på hans grav er rejst af Selskabet for Historie, Litera- tur og Kunst, men dog først efter at graven i i88o’erne var blevet stærkt forsømt. Selskabet havde protesteret og så selv taget initia­ tivet til dette gravmæle af blankpoleret, rød granit med en por- trætmedaillon. Det er fra året 1882. Som indskrift er anvendt en sentens af Peder Syv: »Ved ham skulde mindes og findes - gamle Ord, gammel Tid, - gammel Tale, gammel Id, - gammel Stil, gammel Flid«.159

1 1 1

Made with