AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

ren forfølgelsesmani, så han endog mente, hans kæreste ville forgive ham, har næppe heller gavnet. Rask var en ensom mand. Nu bør det tilføjes, at pragtmonumenter - som omtalt - ikke yndedes i samtiden. Indsamlinger gjorde man endda nar af. Netop medens Rask-monumentet var på tale, og indsamlingen i gang, må J. L. Heiberg have været i færd med at digte spids­ borgernes kor til »En Sjæl efter Døden«: »Fred med hans Støv! V i bringe skal tilveie - ved Subscription et kostbart Monument.« Det er vel ikke umuligt, at Heiberg kan have haft netop denne »subscription« for øje, selv om man naturligvis ikke må tro, han har tænkt på Rask selv som spidsborgeren. Rejst blev monumentet imidlertid, og det er siden blevet meget beundret for sine orientalske ornamenter og de fire inskriptioner. Den øverste, der er på arabisk, lyder: »Sandheden er klar, men det falske dunkelt« - det modsatte af, hvad professor Niels Bohr nu påstås at hævde. Forneden står der på sanskrit: »Der findes ingen ven, som kan sammenlignes med virksomhed. Den der arbejder, synker ikke hen«. Omkring urnen i nichen er an­ bragt et citat af det islandske »Kongespejl«, skrevet med runer: »Vil du være fuldkommen i kundskab, så lær alle tungemål, men glem dog ikke dit eget«. —Endelig findes over urnen med Rasks egen skrift hans berømte udshgn om, hvad man skylder sit fædre­ land. Rasks gravmæle blev meget beundret i samtiden. Besøgende på kirkegården søgte gerne hen til det - men i skønvirketiden faldt det i unåde. »Hvor gør det ikke netop i sin Stræben et fattigt Indtryk med Urnen, der som en Øltønde er skudt ind i en Niche med noget over, der ligner et paaklistret Brædt«, skrev »Hjemmet« i 1907. Alligevel er dette monument det eneste, Villads Christensen i sit skrift om kirkegården anbefaler de besø­ gende at opsøge. Professor Otto Jespersen, Rasks yngre kollega,

108