AssistensKirkegård_1760-1960

FORORD

6. november 1760 tog staden København Assistens Kirkegård i brug. Den lå dengang langt uden for byområdet, og det føltes som noget ganske revolutionerende at have byens begravelsesplads så langt fra borgernes boliger. I begyndelsen var den derfor lidet populær, og kun den fattigste del af indvånerne blev begravet derude. I slutningen af det 18. århundrede sker der imidlertid en ændring i dette forhold. Efterhånden blev det ligefrem mondænt at have gravsted på Assistens, og et stort antal af byens mest vel­ stående borgere fandt deres sidste hvilested inden for dens mure. Elovedstaden, ja hele landet, vil imidlertid i dag navnlig hæfte sig ved, at en række af Danmarks betydeligste kvinder og mænd har deres grave på Assistens Kirkegård. Dens jubilæum er derfor en begivenhed, der påkalder opmærksomhed i vide kredse, og det har været naturligt at markere det ved udsendelse af et mindeskrift. Københavns kommunalbestyrelse har på initiativ af borgme­ ster Ove Weikop gjort dette økonomisk muligt, og Historiske Med­ delelser om København har bragt artikler om kirkegården, således at mindeskriftet kan udsendes som særtryk heraf. Der findes allerede en betydelig litteratur om Assistens Kirke­ gårds historie, såvelsom om udviklingen af Københavns Begravel­ sesvæsen i det hele taget, både i tiden før og efter det pr. 1. januar 1 861 oprettede begravelseskontor. Det vil derfor være mindre påkrævet at bringe en egentlig kronologisk fremstilling, så meget mindre Som bl. a. August Nielsens redegørelse (i Historiske Med­ delelser om Kbh., 3, III, 95 ff.) er bygget på så omfattende og grundige undersøgelser, at det vil være urimeligt at vente, at