AngrebPaaDenBotaniskehaves_1788

2 1

M isfoftre og Vanrrivmnger for de holdes i V in ter-H uas? der er v el kan faa a f vore indeniandike V e x te r , fom jo kunne med liden Foriigtighed taale denne Indflytning i Huus uden at tabe kiendeligt i U d fe e n d e , hvilk en d e , der ik u lle hærdes til at taale vo r V in te r , allerede ere vante til; kan det og omtrent være lig em cg et for H a v e n , om der er in g en eller en unaturlig P lan te, o: e n y fo m e r fo r d r e v e n og u d a r te i i H u u s ? V i maatte efter dette M agtfprog fige Farvel til endeel af vore Phafeoli, D o lic h o s, Clitorides o g mange andre varme V ex ­ te r , fom enten forandre m ere eller mindre deres naturlige Udfeende i- vore in - delukre D rivhu fe eller fo r en ftor D eel aldrig kunde dyrkes u l d e t, de a f N a ­ turen ere beftemte t il, a t bæ re B lom fter og F r u g t; En udartet og fordreven Plante har desuden der Fortrin fo r ingen P lan te, at den ved en fornuftigere B ehand ling, derfom Vanskabningen komm er a f Mangel paa ret D y rk elfe , kan •bringes i Stand, men a fin te t bliver intet. N u til den endelige Slutning a f alle ovénanforte F o rlobcre: *’D e , f o m hunds v o x e i f r i t L a n d , v ild e da b liv e f a aede i P o t t e r , o g o m V in te r e n fo r v a r e s i d e t kolde H u u s F det lader j j g g ie id e , da det fyncs nogenledes at fd ig e a f fo rr ig e, o: u t j e g ik k e to r de v o v e m in e P la n te r i f r i L u f t ; men hvorledes folger heraf; 7>a t i d e t V a r n ie v i n a tte de f o g e s , Jbin bu rde f t aae i d e t K o lde cT c. de varme da gan ik e vilfc i det V arm efte, og de varmefte form odentlig i O vnen felv. O g end elig Slut­ n ingen : E n dog f o r H a v en f e l v m a a tte d a d e tte A n f u a r , n a a r d e t v a r m e re e n d e t O r d t i l a t blænde f e n U v id e n d e » væ re Jka d e lig t. J Stedet for. at man maatte have v en te t; n tC o m n iijfa r iem e s F o rf i k r i n g : a t G a r tn e r e n v e d - I n - f lr u x e n v a r b eta g en a l U nd jkyldn ing y v a r eti R iitg e u g te lfe f o r P u b lic um „ j e g vover at overgive m it Forfvar til famme Publiei Om domm e, ikke tviv ­ le n d e , at d e r jo vil agte fig mere fornærmet ved det, at Kamrøefraaden kan troe -at raislcde, det ved en Pvekke a f faa uiammenhængende Sæ tninger, end ved Com miilariernes Inftrux,

§. | 1 9.

C 3