AndreasPeterBernstorff_1899

Bl Alle samtidige Iagttagere er enige om, at Guldberg i de forste Aar indtog en yderst forsigtig Holdning og sørgede for saa lidt som mulig at støde an mod Ministrene, medens hans Ærgerrighed dog laa i ulmende Glød. Woodford har givet en udførlig Skildring af ham fra Sommeren 1773 , hvis Kærne­ punkt netop er dette, 1 og det samme Indtryk giver Bernstorffs og andres Udtalelser. Guldbergs Betydning for Hoffets hele Stilling er overordentlig stor, Juliane Marie foretager sig intet uden at raadspørge ham, og Arveprinsen er hans Talerør. Paa afgørende Punkter er det Guldbergs Principper, der gør sig gældende, det er hans Uvilje mod Adelen, der skaber Hoffets Fordom, det er ham, der er udpræget dansk og bestemmer Hoffets udprægede Danskhed. Straks efter 17 . Januar lagde Hoffet et stort Omraade ind under sig. Alt, hvad der hed Naadesbevisninger, Titler og Deko­ rationer og saa vidt muligt alle Embedsbesættelser, afgjorde det egenmægtigt og tillod ingen Indblanding fra Ministrenes Side. Dette blev et Hovedstridsspørgsmaal; thi her var det, at Hoffet tidligst og hyppigst benyttede Kabinetsordrer og skød Kon- seillet til Side. Uafladelig og fra alle Sider klages der over sligt. For at vinde Popularitet, for at knytte Folk direkte til sig eller hindre Ministrene i at belønne, hvem de ønsker, eller ansætte, hvem de anser for bedst skikkede, anvender Hoffet hensynsløst Kabinetsordrer. Det hænder til Stadighed, at der falder en Regn af Titler eller Ordner, som Ministrene ikke har Anelse om, eller paa Folk, de positivt har erklæret for uværdige. Hver Gang der er betydelige Embeder ledige, kræver Ministrene, at Besæt­ telsen skal drøftes eller afgøres i Konseillet, men Hoffet afviser enhver Drøftelse, hyller sine Overvejelser i Hemmelighedsfuldhed for pludselig at træffe en Afgørelse efter Motiver, der ofte er Resultatet af en Intrigekamp mellem dem, der for Øjeblikket er i Gunst.2 Følgerne ses klarest, naar det f. Eks. lykkes underordnede Embedsmænd ved direkte Henvendelse til Hoffet at skaffe sig Naadesbevisninger, som vedkommende .Minister ikke vil gaa ind paa, eller som hele Konseillet har modsat sig. Konseillets og