AndreasPeterBernstorff_1899

59 ved Baller og Fester figurerede han heftigt. Alle Forestillinger, som Bernstorff vovede, var frugtesløse; her som saa ofte mang­ lede Prinsen Selvkritik. Havde han faaet en idé, slap han den ikke let; han var trods sin Godmodighed smaalig og glemte vanskelig den, der havde tilsidesat Hensynet til ham; man maatte være yderst forsigtig for ikke at støde ham. Hvor det var muligt, vilde han bestemme alt; da han ved sit Giftermaal 1774 dannede sin egen Hofstat, sammensatte han den, saa han kunde hlive fri for al Modsigelse.1 Ganske let at omgaas var han saaledes ikke, og ikke hlot mellem ham og Ministrene var der jævnlige Sammen­ stød, men ogsaa mellem ham og Moderen kom det til Rivninger, naar han fandt paa et eller andet, som hun ikke kunde billige. Juliane Maries Uforstand paa Penge var tillige et staaende Strids­ emne; haade Arveprinsen og Guldberg var meget økonomiske, og selv om de var enige med Dronningen om, at man i høj Grad burde efterstræbe Popularitet, og gerne øste Naadesbevisninger, Titler og Baand ud for at skaffe sig Venner, vilde de dog helst spare de rede Penge, medens Juliane Marie gav Pengegaver til højre og venstre og altid var i stor Pengeforlegenhed. Brydninger om sligt var dog rent forhigaaende, og hvad de egenlige Statssager angaar, handlede Prinsen sikkert yderst sjælden selvstændig. Vi staar derefter ved Spørgsmaalet om den Mands Indflydelse, med hvis Navn Eftertiden har stemplet disse Aar. Spørgsmaalet kan ogsaa formuleres saaledes: i hvor høj Grad er Guldbergs Vilje identisk med den, der for Samtiden fremtraadte som Hoffets?2 Guldberg var før den 17 . Januar saa nær knyttet til Juliane Marie og Arveprinsen, som han kunde blive, og det kan straks fastslaas, at der efter den Tid ikke noget Øjeblik er Tale om, at dette gensidige Hengivenhedsforhold svækkes. Naar det en enkelt Gang under en Brydning mellem Guldberg og Schack Rath- lou hedder sig, at man vil lade Guldberg falde, er dette rent løs Tale;3 i alle Bernstorffs Breve tales der end ikke om, at Guld­ berg staar mere eller mindre fast i Kongefamiliens Gunst; at han er urokkelig, er en Kendsgerning, der i alle Forhold regnes med. Det er muligt, at der var Tider, hvor Guldberg kan have ønsket