AndreasPeterBernstorff_1899

31 Afviklingen af Onkelens Bo krævede en Rejse til København. Tidlig i Maj tog han og hans Hustru fra Hamburg; de besøgte Venner paa Vejen, og først den 24. Maj var de paa Bernstorff. Kun en Maaned varede Opholdet. Bernstorff befandt sig ilde i København ; Vennernes kærlige Modtagelse kunde ikke kue tusind pinlige Indtryk; Jorden brændte under hans Fødder. Sankte Hans traf ham paa Tilbagevejen; Louise Gramm havde ønsket, at Danmarks gode Genius vilde hindre hans Overgang over Bæl­ terne, Bernstorff var glad ved, at hans gode Aand hjalp ham over. Atter gæstedes mange Venner paa Tilbagevejen. Først midt i Juli var man hjemme paa Dreyliitzow.1 Det Billede, Andreas Peter havde dannet sig ved Selvsynet, uddybedes ved Samtaler før og efter med fortrolige Venner som Prins Carl, Schimmelmann og Ditlev Reventlow, til hvem han efter Onkelens Død havde sluttet sig nærmere end nogen Sinde, og med hvem han havde paabegyndt en ugentlig, intim Brev­ veksling, der først ophørte ved Reventlows Død elleve Aar efter. Billedet var ingenlunde lyst. Selv efter Rantzaus Fald saa alle, at det skortede den ny Regering paa Enhed og Fast­ hed; der var endnu Kamp mellem Osten og Schack Rathlou, Køller-Banner og Eickstedt stredes om Hærledelsen, ved Hoffet florerede Intriger og Kabaler. Osten ansaa man for ude af Stand til at lede den udenrigske Politik, og Mageskiftesagen, Johan Hart- vigs store Arv, syntes hos ham i slette Hænder. Rent ilde stod det med Finansstyrelsen. Efter den 17. Januar var Otto Georg Pauli og Jørgen Erik Scheel bleven de raadende der, i Juli var Adam Gottloh Moltkes Søn Joachim Godske traadt tik A. P. Bern­ storff sagde kort og fyndigt, at Landets Finanser, hvis Tilstand var rædselsfuld, aldrig havde været i saa uøvede Hænder.2 Man manglede saaledes Tillid til den ny Regering. Kun paa Schack Rathlou byggedes der; af ham ventede man Ditlev Reventlows Tilbagekaldelse, det vil sige Tilknytningen til den gamle Tids Mænd. Schimmelmann og A. P. Bernstorff var enige om, at netop Ditlev Reventlows Tilbagekaldelse, som de fandt absolut nødvendig, vilde være Maalestokken for de herskendes virkelige Tanker. 3