AndreasPeterBernstorff_1899

17 Heri skete der nu Forandring. Fremtidig skulde Thott og Schack Rathlou være til Stede ved dette Fredagsreferat, og ikke blot de ankomne Depecher, men alle udgaaende Depecher af Vigtig­ hed skulde Osten først forevise baade for dem og for Arveprinsen. Prinsen motiverede den ny Ordning med, at „Tiden var kritisk og Sagerne alt for vigtige til, at han kunde stole paa sin egen Indsigt“ , men Meningen var ikke til at tage fejl af. Man sagde siden, at Juliane Marie og Schack Rathlou havde opdaget, at Osten benyttede sig af Arveprinsens mindre udviklede Indsigt til at gennemføre sine Synspunkter, og havde villet sætte en Stopper herfor.1 Det er troligt nok. Ordningen røbede i alt Fald dyb Mistillid til Osten og blev et nyt Trappetrin for Schack Rathlou, der her fik Foranledning til at øve direkte Indflydelse paa de udenrigske Sager. At man lod Osten beholde sin Post i Oktober, var ingen­ lunde, som Juliane Marie senere vilde give det Udseende af, 2 af Godhed for ham og betød ikke, at man i den følgende Tid viste ham virkelig Tillid. Uoverensstemmelsen var stigende, hans Afgang kun et Tidsspørgsmaal. Saa isoleret som han stod, var denne Løsning rimelig; men man faar dog Indtryk af, at i de reelle Divergenser havde Ostens Standpunkt ikke ringe Be­ rettigelse. Paa to Punkter gik han imod Strømmen, først overfor den Finanspolitik, der i disse Maaneder planlagdes, og for det andet ved sit Særstandpunkt med Hensyn til Sverige og Rusland. I August havde han krævet en gennemgribende Sparsomme­ lighed som første Punkt i Finansreformen. Han udelukkedes imidlertid fra Forhandlingerne om denne i den følgende Tid, og i November og December maatte han se en helt ny tilkaldt Mand, Andreas Peter Bernstorff, sammen med Schiinmelmann faa Hoved­ ledelsen af Finansreformen og Statens Overtagelse af Banken. Hans Misfornøjelse var stor, og han skjulte ikke sin Mening. I Januar 1773 fandt der paa ny en skarp Meningsudveksling Sted mellem ham og Arveprinsen. Denne havde fremsat en Klage over Osten, som ogsaa Juliane Marie anfører mod denne, men som der ganske vist ikke findes mere Bevis for end for Be- 2