AndreasPeterBernstorff_1899

248 23/2 72, M erbitz’s Dep. til Dresden 16/s 73 og andre af de i Noten til S. 1 nævnte Breve. Sml. S. 11 f. S. 6 . 1 C a r l a f H e s se n og h a n s F o r h o ld til J . H . E . B . Charles de Hesse: Mémoires S. 61. Anonym t Brev til J. H . E. B. 19/ 2 . 72 (Boeder). H . T . V I. 4. S. 16. Sulim 1. c. Breve fra Carl a f Hessen til Sch. R. '29h osr Vs, fra Sch. R . til Prinsen 3/s (Ravnh.; mærk Kladden og Rettelserne); B. til L. Gr. 21/4 72. S. 7. 1 S c h a c k R a t h lo u : Se foruden mange senere C itater Provst L. Kochs lærerige og indholdsrige A fh an d lin g i H .T . V I. 4., der er et af de be­ tydeligste Bidrag til den guldbergske Tids indre Historie. Jeg nævner denne A fh an dling med en Anerkendelse, der ikke svækkes ved, at jeg i det føl­ gende paa tiere P unkter maa træde i Modsætning til deri udtalte Meninger. Jeg benytter tillige Lejligheden til at lakke Provst Koch for elskværdig Imødekommenhed og Udlaan af A fskrifter a f flere vanskelig tilgængelige P apirer. — G eneralprokurør Carstens’s Fornavn er ikke som i Teksten (S. 7. L. 8 f. o.) fejlagtig angivet: August, men A d o lf Gotthard. S. 8 . 1 T ry k t i Kvartudgaven af Forordninger for 1772. S. 20 f. S. 9. 1 H . T. V I. 4. S. 41 S. 11. 1 S t a t s r a a d s fo r o r d n in g e n a f 1 3 . F e b r . 1 7 7 2 . Smign. Provst Kochs Opfattelse (1. c. S. 32 f ) , fra hvilken jeg, som det vil ses, i visse Maader afviger. — Ganske ubetinget tager jeg im idlertid Stand­ punkt imod de Bemæ rkninger, som H r. Højesteretsassessor, D r. ju r. N. Lassen i sin A fh an dling om den struenseeske Proces (Tidsskrift for Retsvidenskab 4. Aarg. 1891. S. 262 —263) fremsætter om Forordn, af 13. Febr. D a jeg ved Lejlighed ønsker at gøre hele denne A fh an dling, der efter m in Opfattelse er meget vildledende, til Genstand for ud­ førlig K ritik, indskrænker jeg m ig her til at bemærke, at det er et ganske misvisende Referat af Foxærdningen, naar det ikke blot siges, at alle Forestillinger skulde ske i og igennem Raadet og Kongens Under­ skrift der erhverves, men ogsaa, at „d e t om en d i s k a a n s o m m e U d try k bestem m es, a t d e U n d e r s k r ifte r , som K o n g e n m e d d e le r u d e n fo r R a a d e t , ere b e ty d n in g slø se 11. Dette sidste siges nem lig aldeles ikke i Forordningen, og det ringeste Kendskab til den guldbergske T id vil vise, at der sandelig heller ikke blev handlet derefter. Kabinetsordrer med Kongens Underskrift blev af Juliane Marie og Guldberg tværtimod hævdede som de betydnings- fuldeste af alt, og naar Provst Koch (1. c. S. 39) siger, „at Beslutninger, der gjaldt Landets V e og Vel, ikke toges uden Statsraadets Vidende“, saa er dette bevislig ganske forkert. D et bliver siden (S. 72) paavist, hvorledes Indfødsretsloven, en af den guldbergske Tids vigtigste Love, med Forsæt blev unddraget Statsraadet og afgjort ved de Kabinetsordrei-, som