AndreasPeterBernstorff_1899

243 seksogtredive Aar; en Manddomsgerning, klar og helstøbt som hans Karakter og præget af hans Sjæls Fyrighed og Virksomheds- trang, burde da være begyndt. Da stødte han paa Guldbergs Ka­ binetsregimente og maatte slide sig op i en daglig smaalig Kamp for at skabe de simpleste og selvfølgeligste Betingelser for al virkelig Statsmandsvirksomhed. Kun paa eet Omraade fik han egenlig Lejlighed til at yde det udmærkede, kun i hans Udenrigs­ politik træffer vi det fuldendte, og ogsaa her lammedes hans Virk­ somhed tilsidst. Alligevel var de otte Aar ikke spildt for ham. I Modsæt­ ning til Guldberg havde han lært af Kampen og af sin Mod­ stander. Hans Fordomme og Snæversyn viger for den overlegne Retfærdighedssans, hvormed han i den følgende Tid bedømmer Personer og Forhold; selv Guldberg dømmer han med en klog Upartiskhed og Mildhed, der viser sjældne Evner til at raade paa en umyndig Enevoldsherskers Vegne. Urokkelig i sin Hævdelse af de politiske Grundsætninger, som maatte følges, om der skulde vindes Fasthed og ske Fremskridt i Landet, ubestikkelig retsindig i al sin Færd, agtet og beundret hjemme og ude, var Bernstorff allerede i 1780 forudbestemt til at tage Magten ud af Hoffets svage, famlende Hænder. I de otte Aars Kamp havde han af Guldberg lært, hvorledes et Rige ikke skulde styres.