AndreasPeterBernstorff_1899

221 storff. Dette havde vel ikke bevæget ham til at fravige sin Hold­ ning, men da Schumachers Depeche var kommen, og det kunde se ud, som det Hensyn, man ved Hoffet tog til den, var Aarsag til Bernstorffs Fald, er det vel ikke umuligt, at han kan være bleven betænkelig ved den Mulighed, at der hos hans Regering har været stærkere Misstemning, end han vidste af. For ikke at risikere noget kan han da have udtalt sig svævende, og da Slaget var faldet, have søgt at bære Kappen paa begge Skuldre. Dette for­ klarer, at man i de bernstorffske Kredse nærede stærk Uvilje mod ham uden egenlig at kunne sige, hvad han havde gjort, og uden at kunne forstaa, hvorfor han viste sig underlig forlegen over for det hele. Man var imidlertid rasende paa ham og viste ham utilsløret sin Forbitrelse, hvor man traf ham. Det er ogsaa muligt, at denne uretfærdige Behandling har opirret ham og ladet ham hurtig slutte sig til de'herskende. Da hans Regering ikke protesterede mod Bernstorffs Afsked, som Panin jo i øvrigt natur­ ligvis i og for sig var glad ved, havde han jo heller ikke anden Udvej. Noget som helst Ansvar for Bernstorffs Fald bærer dog han lige saa lidt som hans Regering. Spørgsmaalet er derefter, hvad Rolle Frederik II spillede. Overalt blev han af Samtiden udpeget som den, der havde ført det egenlige Slag. Man fandt, at sligt passede til hans Karakter og Politik, man kendte hans Indflydelse paa Juliane Marie og hans Uvilje mod Bernstorffs Politik. Rygter om, at han intri­ gerede mod Bernstorff, havde svirret rundt hele Sommeren. Kort sagt, alt lagde Slutningen nær; Fr. Léop. Stolbergs bestemte Paastand om Frederik II’s Indflydelse paa Begivenheden var Ud­ tryk for den almindelige Opfattelse.1 Tre Veje havde Frederik II, ad hvilke han kunde paavirke det danske Hof: gennem Bismarck, gennem sine privateBreve til Juliane Marie, og endelig gennemFerdinand af Brunsvig, hvis føromtalte Rejse den 1 . Oktober havde bragt ham til Sælland, hvor han blev til den 9 . November. Hvad Bismarck angaar, saa var han paa det rene med Fre­ derik II’s Uvilje mod Bernstorff. Han har næppe lagt Skjul paa denne over for sin Omgang i Køhenhavn, saa lidt som paa den