AndreasPeterBernstorff_1899

214 herfor var, at England gik ind paa en rimelig Ordning af de svævende Stridsspørgsmaal. Eden forstod dette og fik sin Re­ gering til at gaa. ind paa en Revision af Traktaten af 1670 . Man holdt sig dog foreløbig efter Stormonts Forslag til en For­ tolkning af Bestémmeiserne om Kontrabande i § 3 . Det var disse Forhandlinger, der førte til Overenskomsten mellem Danmark og England, som i November gav Hoffet Paaskud til at lade Bern- storff gaa af. Hovedpunktet var, at England indrømmede Dan­ mark Ret til sikkert at fragte alle Næringsmidler, særlig saltet Kød og Korn, medens næsten alt, hvad der direkte kunde tjene til Skibes Ekvipering, skulde regnes for Kontrabande. Denne Konvention friede Bernstorff for adskillige Ængstelser, idet Udsigt til Sammenstød med England formindskedes. Dette forklarer, at han kunde se ret lyst paa Forbundet med Rusland og væsenlig dvælede ved den Iver, Rusland havde vist for at faa Danmark med. „Det har været et ret tiltalende Øjeblik.“ skrev han til D. Reventlow, to Dage efter at Forbundet var blevet under­ tegnet paa Bernstorff. „Det er maaske første Gang, at Rusland har drevet sine Forhandlinger her, idet det har søgt os som en Magt. det ikke mente at kunne undvære. Det har i denne Hen­ seende gjort mere, end jeg havde troet at det vilde gøre, og naar man tænker paa, at det hænder under en Regering som vor, saa maa man tilbede Forsynet, der ydmyger Menneskene, naar det overvælder dem med Velsignelser.“ 1 Bernstorff havde i det hele en Følelse af, at man fra alle Sider gerne vilde staa sig vel med Danmark; han mente, at det var en Belønning for mange Anstrengelser, og tænkte vel her paa sin hele, selvbevidste Politik. Alligevel var han ikke tryg. Han havde ikke mindste Tillid til, at det væbnede Neutralitets­ forbund vilde udrette noget, haabede vel, at det heller ikke skulde gøre Skade, men frygtede dog, at det kunde blive Tilfældet. Især var han bange for, at Hollands Tiltrædelse skulde gøre Ulykker; han vidste, at dette var et Hovedpunkt i Frederik II’s Politik, og i September—Oktober, da et Brud mellem England og Holland rykkede nær, var han dobbelt ængstelig. Frygten for, hvad Fre­ derik II kunde faa Hoffet med til under sit livlige Arbejde for