AndreasPeterBernstorff_1899

203 Beretninger herfra, saa kunne De, naar Deres Forstand finder det nødvendigt, læse ham dette Brev for; men ellers ikke.“ Schumacher lystrede Ordre, dog ikke med Hensyn til Hemme- lighedsholdelsen. Næppe havde han sidst i Marts faaet de hemme­ lige Breve, før han ilede til Goertz. lod ham læse dem og plejede Raad med ham om, hvorledes man paa bedste Vis skulde mod­ arbejde Bernstorffs engelskvenlige Hensigter. Snart efter bestemte den russiske Deklaration af 28 . Februar ( 10 . Marts) Situationen i København. Bernstorff maatte opgive Tan­ ken om en Alliance, men søgte efter Evne at hindre, at Deklara­ tionen og Forbundet med Rusland blev rettet for stærkt mod England, og samtidig søgte han at hindre, at Holland kom med deri. I begge Retninger instruerede han Schumacher om at arbejde, men medens Schumachers Depecher lod ham tro Befalingerne udførte, forholdt det sig i Virkeligheden ganske anderledes. Schumacher vedblev at lade Goertz læse sine Depecher, og da Frederik II’s Minister paa enhver Maade modarbejdede Eng­ land, blev den naturlige Følge, at han ikke blot indberettede Indholdet af Bernstorffs Ordrer til Berlin, men ogsaa midt i April meddelte Panin, hvad han vidste om Bernstorffs „Anglo­ manie“ . Samtidig snigløb han tillige sin og Panins Hovedmod­ stander Harris. Denne gjorde Regning paa, at Schumacher fulgte sin Chefs Synspunkter og Ordrer, om hvilke han gennem Eden vidste nogenlunde Besked, talte derfor aabenhjertig med Schu­ macher og brugte stærke Udtryk om Panins antiengelske Politik. Alt dette gik straks videre til Goertz og fra denne til Panin . 2 Derimod synes det at have varet noget, før Schumacher selv kom til Panin med Arveprinsens Brev, men efter Midten af Maj gjorde han dog ogsaa dette Skridt. Foranledningen var Bern­ storffs Stilling til Katharinas Deklaration og Allianceforslag. Den 26 . Marts kom disse Aktstykker til København, og i de følgende Dage var der paa ny livlige Forhandlinger.3 Hoffet var øjeblikkelig paa det rene med, at Forslaget vilde gøre Ende paa al Tale om Alliance med England og væsenlig var rettet mod denne Magt. Det hilsede det derfor med Jubel og fordrede kun ubetinget og øjeblikkelig Tilslutning. I Konseillet, hvor der