AndreasPeterBernstorff_1899

199 empel lært,“ fortsætter han, „hvor farligt det er at sætte per­ sonlige Lidenskaber i Stedet for en sund Statsklogskab.“ „Kon­ gen af Preussen forlanger visselig ikke og havde ogsaa aldeles ingen Ret til at forlange, at Danmarks sande Interesse skulde opofres for hans Hensigter, der ikke stanr i nogen Forbindelse med vore.“ Hvert Ord rammer de løse Paastande, de ukloge personlige Hensyn, der er Grundlaget for Hoffets Politik. „Er det sandt,“ slutter Bernstorff, „at Englands Opretholdelse ikke kan skilles fra Danmarks Interesse, saa er det en Pligt for hver ægte Patriot, for hver sand Dansk at bidrage alt muligt dertil. At tale for England vil da sige at tale for Danmark, og mit hele Hjerte oprøres ved den Tanke, at disse Forhold kunne forveksles og de reneste Hensigter i ethvert Tilfælde, hvor Dan­ mark har en fælles In te re s se med andre Stater, kunne for­ dunkles.“ Krænket Stolthed fylder de skrevne Ord; mundtlig har Bern- storff visselig ikke heller skjult sine Følelser. Lakajerne paa Gangene har hørt hans Stemme runge højt i Konsejlssalen, lyt­ tende og listende Hoffolk har bragt Ordene videre til Juliane Maries og Guldbergs Kabinetter, Arveprinsen er kommen fortumlet fra Statsraadsmøder, hvor Eickstedt ikke har kunnet sufflere ham, naar han havde glemt Guldbergs Visdom. Spændingen mellem Bernstorff og Hoffet har været overmaade stærk. Beviset ligger i. at man netop nu tog sin Tilflugt til Stiletstød bagfra. Hvorfor gjorde man i Marts-April ikke kort Proces og fuld­ byrdede, hvad der dog skete før Aarets Ende? Grunden var sikkerlig den, at Spørgsmaalet om en Alliance med England pludselig skødes til Side. Modsætningen gled derved ud paa det afgørende Punkt, og man mistede et Paaskud til over for Indland og Udland at benytte et Skridt, som man dog maaske havde en uklar Følelse af ikke at kunne være bekendt. Derimod har det næppe betydet meget, at Schack Rathlou allerede nu stillede sig paa Bernstorffs Side og i sin Betænkning til Arveprinsens Brev (den eneste, vi foruden Bernstorffs egen kender) i alt væsenligt anbe­ falede Bernstorffs Politik. Betød hans Forestillinger intet i No­ vember, kan de ikke have betydet mere i April.1