AndreasPeterBernstorff_1899

168 og den tyske Befolkning. Hans og, det bør tilføjes, Ditlev Revent- lows Bestræbelser blev ikke uden Frugt. I ethvert Fald spores der efter Udgangen af 1775, da Militssagen er endt, kun ringe Brydning. Men under Overfladen lurer den gensidige Uvilje alligevel. I 1779 dukker derpaa ny Opposition frem mod Milits­ ordningen, Adelen søger at skubbe en Del af Byrden over paa Bønderne; der indkommer Klager direkte til Hoffet. Stemningen i København er ophidset og sætter sig Spor i flere Kabinets­ ordrer, hvor Hoffet kræver en Afgørelse med skarp Brod mod Adelen. Atter maa Bernstorff træde beroligende og mæglende til; han kræver streng Efterlevelse af de kongelige Forordninger hos Adelen, men søger omvendt at skaffe denne rimelige Lempelser.1 Flere lignende Træk kunde nævnes, men Bernstorffs og D. Revent- lows Tilstedeværelse svækker deres Betydning. Støt og trofast staar D. Reventlow ved Bernstorffs Side, stærk ved sin Erfaring og sin høje Anseelse mellem sine Standsfæller. I 1777 traadte han ud af Deputationen, men Bernstorff bad ham dog om stedse at holde vaagent Øje med den.2 Grev Brockdorff, som blev der, var vel en brav og paalidelig Mand, men Bernstorff stolede dog ikke paa, at han havde Myndighed nok til at opretholde den gode Aand, der siden Deputationens Oprettelse havde præget dens hele Le­ delse og Forhold til Hof og Regering. D. Reventlow faar her fortjent Anerkendelse; men fremfor alt er det dog Bernstorff selv, der hindrer alle Sammenstød; først efter hans Afgang — og straks efter den — brydes Freden paa ny. Hovedbetydningen af hans Styrelse af Hertugdømmerne er hermed given. Mageskiftets historiske Værdi kan omtvistes ud fra den Opfattelse, at hvis vi i forrige Aarhundrede havde faaet Eidergrænsen, da havde Slesvig nu været dansk, baade politisk og nationalt. Men lader man denne ørkesløse Teori, der er uden Grundlag i den hele historiske Virkelighed, ligge, da var Bern­ storffs Politik den eneste rimelige, og ingen anden end han kunde den Gang have ført den. Mageskiftet krævede en Personlighed som hans. Fra alle Sider nød han fuld Tillid. Hoffet kendte hans fuldkomne Loyalitet og vidste, at hans Nationalitet intet Skaar gjorde deri; som Ejer af Borstel blev han som Ditlev Reventlow