AndreasPeterBernstorff_1899

159 en Afskrift af den; men intet derom blev indført i tyske Kancellis Protokoller og „kein Gesuch wurde formiret“ . Hermed er Akt­ stykkets Saga til Ende; ikke et Ord høres derom, kun Afskriften er nu bevaret mellem tyske Kancellis Akter. Hvad der skete, er dog ikke tvivlsomt. Bernstorff bar sat sin Fod paa den fremspirende Plante, hans Myndighed har slaaet alle Krav ubønhørlig ned. Han har vidst, at Ordet Landstænder, hvor dæmpet det end hviskedes, vilde være et Kampsignal i Hoffets og i hans danske Kollegers Ører. Landstænderske Rettig­ heder, ligegyldigt hvor smaa eller hvor store, vilde være Ind­ skrænkning i Landsherrens ubetingede Enevælde, og den blotte Antydning af Krav om sligt vilde kalde Uvilje og Mistro mod den holstenske Adel til aarvaagen Vagt. Andet positivt Resultat var paa Forhaand udelukket, derfor maatte selve Tanken kvæles i Fødslen. Over for Bernstorffs Modstand faldt Sagen til Jorden for denne Gang. Men et halvt Aars Tid senere dukker Planen om Indførelsen af et staaende Ridderskabsudvalg op paa ny, men nu i en ganske anden Form. Efter sin Hjemkomst maa Grev Brockdorff have drøftet Spørgsmaalet med Ditlev Reventlow. De har sikkert begge været enige med Bernstorff i, at Promemorieforslaget var umuligt, men samtidig fandt de Planen om en fast Ridderskabsrepræsentation god, saa tilmed i den et Middel til at svække Cay Rantzaus og hans Partis Indflydelse, og paa Grundlag af disse Betragtninger fremkom de i Efteraaret 1774 under Samraad med Bernstorff med ct nyt Forslag. Det slesvigske og det holstenske Ridderskab havde i Kraft af deres Nexus socialis, der efter 17 2 1 var bleven stadfæstet flere Gange med udtrykkelig Paapegelse af Slesvigs særlige stats­ retlige Stilling, Ret til et vist Fællesskab. Hovedsagelig bestod dette i Fællesskab om de fire Klostre, hvoraf de tre største laa i Holsten, hvorfor Fællesskabet havde haft størst Interesse for det slesvigske Ridderskab. Praksis for Forholdet mellem de to Ridderskaber og Regeringen havde længe været, at Regeringen om alle Sager, der vedkom det slesvigske Ridderskab, henvendte