AndreasPeterBernstorff_1899

139 med Grund som en Forvisning; derfor og i det hele paa Grund af Spændingen mellem de københavnske Kredse og Holstenerne, var det kun med stor Uvilje, at Mænd fra Kongeriget tog mod Stillinger i Hertugdømmerne.1 Efter en saa streng Kritik venter man skarpe Forholdsregler, Afskedigelser og Forflyttelser. Noget saadant træffes dog ingen­ lunde; stor Mildhed præger Bernstorffs Praksis. Aarsagerne er flere. Dels har Hensynet til Hoffets milde Stemninger og dets Ønsker om Popularitet gjort sig gældende, Vanskeligheden ved at finde bedre Kræfter har betydet en Del, og endelig har Bernstorffs egen store Samvittighedsfuldhed alt for ofte blødgjort ham, saa Alder og Svaghed har afvendt Slaget fra Embedsmænd, der uden Tvivl burde afskediges. Ønsket om ikke at tage for haardt har uden Tvivl mange Gange ladet ham være for overbærende. Til Gengæld anvendte han den nøjeste Prøvelse, hvor der skulde foretages Forandringer eller ved ny Udnævnelser. Han gaar paa Jagt efter de bedste Personer, forhører sig overalt for ikke at tage fejl. Bernstorffs Uvilje mod Indfødsretten havde blandt andet Holdepunkt her, idet han fandt, at Loven hindrede hans fri Valg. Fandt han en dygtig Mand, holdt han haardnakket fast ved ham; der er næppe nogen, der kan anklage ham for at have svigtet paa Halvvejen. Saaledes stræbte han i en Aarrække efter at knytte Konferensraad Johan Otto Niemann fast til dansk Tjeneste. Niemann, der havde været Vicekansler i det hertuge­ lige Justitskancelli i Kiel og trofast arbejdet for Mageskiftet, var vistnok overordenlig dygtig, men tillige meget fordringsfuld. Han vilde ikke tage de Stillinger, Bernstorff kunde skaffe ham, da hans egen blev inddraget, og satte sig i det hele paa den høje Hest. Alligevel prøvede Bernstorff paa alle Maader at holde ham fast. Man havde ikke Raad til at miste en eneste Kraft, det var nu som altid hans Motivering.1’ Paa eet Punkt træffer vi dog nogen Afvigelse fra den sikre Samvittighedsfuldhed, hvormed Bernstorff behandler alle Embeds­ besættelser, Naadesakter og sligt, men det er ganske vist paa et Omraade, hvor vi er tilbøjelige til at anlægge en strengere Maale- stok end de fleste i Samtiden. Det er Bernstorffs store Iver for