AndreasPeterBernstorff_1899

115 der i April 1779 kom til København for at afløse de Laval og udtrykke Ønsker om Tilnærmelse fra engelsk Side, hurtig gled ind i den bernstorffske Kreds, blev Husven paa Bernstorff, kom til at staa Henriette Bernstorff meget nær og sluttede nøje Ven­ skab med Fr. L. Stolberg og med Ernst Schimmelmann og dennes Søstre. Eden havde aandelige Interesser tilfælles med dem alle, var en elskværdig og taktfuld ung Mand, og baade Sympati og Klogskab lod ham ønske et nøje Forhold til den danske Uden­ rigsministers Hus. Han blev snart daglig Gæst i Huset og saas sjælden sammen med andre. Han forstod at interessere dem for Englands Politik, og i Breve finder man uafladelig Udtryk for, hvor stærkt Englands Skæbne og Udfaldet af den nordamerikanske Søkrig optog dem alle. Skønt det Frihedssværmeri, som nogle i Kredsen, f. Eks. Ernst Schimmelmann yndede at stille til Skue, fra først af bragte en Del Sympati paa Amerikanernes Side, skiftede dette snart. Det hørte medjtil god Tone at sværme for England; endogsaa Børnenes Breve viser Begejstring for engelske Sejre, Sorg over engelske Nederlag. Dette vakte ikke lidt Uvilje i Kredse, hvor andre Sympatier gjorde sig gældende; man skumlede over at se den engelske Ge­ sandt som opvartende Kavaller hos Udenrigsministerens Frue, de andre Gesandter, særlig den franske, la Houze og hans Hustru, knurrede højlydt derover. Det kom til forskellige selskabelige Sammenstød i denne Anledning, og hen paa Sommeren 1780 havde der dannet sig en Klike, hvori den franske og den spansk­ neapolitanske Gesandt var Midtpunktet, og hvor der herskede en bitter Tone mod Kredsen paa Bernstorff, som denne ikke var uvidende om, men gengældte af et godt Hjerte. Der er ingen Tvivl om, at Hoffet saa skævt til dette For­ hold, og at det har skærpet dets Mistillid til Bernstorffs Ledelse af Udenrigspolitiken, der afgav Paaskud for hans Fjernelse i 1780 . Det lader sig nu med Kendskab til Edens Indberetninger sige, at Bernstorff og hans Familie ikke paa noget Punkt er optraadt utilbørlig. Enten det nu skyldes Familien Bernstorffs Forsigtighed eller gentlemanlike Optræden fra Edens Side, vist er det: hans Depecher indeholder intet, som kan henføres til 8 *

Made with