AndreasPeterBernstorff_1899

90 for Folks Dom om hans Handlinger, lige saa interesseret var han for at sikre og udvide sin Myndighed ved et godt Forhold til Hoffet. Allerede i Foraaret 1774 var den Misstemning, der muligvis før havde været til Stede, veget; han var i saare høj Gunst hos „Herskaberne“ , og Guldberg var Vejen. Schimmelmann satte megen Pris paa Guldberg, holdt oprigtig af ham, siger Bernstorff gentagne Gange;1 gennem Guldberg kom han til at staa Arve­ prinsen nær, og om Juliane Marie ikke af andre Grunde yndede ham, saa gjorde hun det sikkert paa Grund af den Hjælp, han stadig ydede hende, naar hendes Kasse var tom. Fra nu af er Schimmelmanns Position sikker; trods enkelte Kurrer paa Traaden staar han altid i samme Gunst, Hoffet kan ikke undvære ham. Alle Angreb preller af. Men Schimmelmann gjorde adskilligt herfor. Det blev en stiltiende Overenskomst, at han til Gengæld for den Myndig­ hed, han fik, ikke traadte Hoffet for nær og lod dets Magt udvikle sig i Fred. I finansielle Sager satte han vel ofte Hoffet Stolen for Døren, og nu og da, naar det gjaldt hans egne Sager eller Bernstorffs, traadte han skarpt op og opnaaede hvad han vilde, selv om han aldrig fik egenlig Magt i Bagateller, som Hoffet smaalig vilde raade over. Men i Hovedsagen mærkede Hoffet ikke hos ham den samme sejge, principielle Modstand, der irriterede det hos Bernstorff. Lige saa lidt som Schack Rathlou stillede Schimmelmann sig i de store Principspørgsmaal paa Bernstorffs Side. Maaske ræsonnerede han som saa, at Forholdet mellem Konseil og Kabinet egenlig kunde være ham ligegyldigt, og at hans Magt snarere kunde lide Afbræk ved en strengt ordnet Forretningsgang med Konseillet som Centrum end nu, da hans Idéer altid kunde finde Afløb gen­ nem en af Guldbergs Kabinetsordrer. Hans Politik blev derfor i den store Principstrid undvigende og forsonende. Sjælden var han med i stærke Brydninger, og pas­ sede ofte at indfinde sig, naar det værste Uvejr var ovre, for at bringe de mildere Vinde med sig. Ditlev Reventlow og andre med ham ærgrede sig, naar de saa Schimmelmann optræde som Mægler og Forsoner, eller naar han anvendte Palliativer fremfor skarpere Midler.2 Da Indfødsretsloven kom ud, gav Schimmelmann