AndreasPeterBerggreen

— 74 —

dansk Sangtone („Morten Borup“ , „ U r a n ie n b o r g “ , „O le V in d “ , „Thom as K in go “ , „Henrik Gerner“ , „Lars B a g g e “ , o g endelig, hvad vi i snævrere Forstand kalde Fædrelandssange (som „K jøbenhavns Universitets Stif­ telse“ , „Phønix“ , „De danske Stænder“ ). 1 alle disse San ge møder os uudtømmelig Rigdom i Opfindelse a f Melodier, der med Sikkerhed fø*e ind i den a f T exten angivne Aand o g Stemning, beundrings­ væ rdig Evne til at individualisere o g særegen G ave til at hævde det Charakteristiske og befæste den fremkaldte Stemning ved et Accompagnement, der i enhver Betydning a f Ordet er fordringsløst, men dog yder saa meget. Man bemærke saaledes Væ ven s vuggende Bevægelse i „Thom as K in go “ , Hjulenes Rullen i „Henrik Gerner“ K lokkeklangen i „Lars B a g g e “ . A t frembringe saa- danne Virkninger under Form er, der saa at sige ere ubegrænsede, o g med alle kunstneriske Midler til sin Raadighed, kan være stort; ikke mindre stort er det indenfor V isens snævre Form og med de beskedneste Fordringer til Tekniken at virke det samme som den „store Kun st“ o g saaledes bane sig Vej til Folket, der i Reglen vil forholde sig uforstaaende overfor dennes Kunstmidler, medens det vil bevare et uudsletteligt Ind­ tryk a f de ædle, simple S an ge, der kunne nedlade sig til dets uudviklede Ton esan s, forløse, klare o g løfte d enn e1). Det er til denne Art af K un st, Berggreen fra Begyndelsen a f fortrinsvis har følt sig hendragen, det 1) Fordybelsen i Berggreens Virksomhed giver Anledning til mange vpia desideria“; som et af dem udtales her, at denne i sin Art enestaaende, af ren fædrelandsk Aand gjennemtrængte Samling maatte findes og bruges ved Sangundervisningen i enhver af Landets Skoler.