AndreasPeterBerggreen

— 71 —

ved en hensigtsmæssig Sangundervisning i Skolerne, idet Ungdommens Hjerter let aabne sig for Indtrykket a f ædle, simple Melodier og bevare dette uudsletteligt, saaledes er der vist heller ikke noget virksommere Middel til at vække o g vedligeholde patriotiske Følelser hos Folket (for ikke at tale om Kunstens dannende Indflydelse paa dets hele sædelige Tilstand) end U d ­ bredelsen af Sange imellem Almuen, der i en folkelig Ton e behandle fædrelandske Emner. Men der staar for os i denne Henseende saa meget tilbage at ønske, at vi kun af gjennemgribende Forholdsregler kunne haabe nogen betydelig Forandring til det Bedre i denne ikke uvigtigste Del a f Folkedannelsen. Flere Aarhun- dreder tilbage i Tiden, da de under Navn af „Kæm pe­ viser“ bekjendte Sange lød fra Alles Læber, havde man ogsaa i Danmark en Folkesang; men disse Toner hen­ døde omtrent i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, fra hvilken T id fremmed Aandscultur fik mere o g mere Indpas heri Landet, vistnok til Kunsts o g Videnskabelig­ heds Fremme, men ogsaa til Hindring for Nationalaandens Udvikling, der først i sildigere, ja sildigste Tider har hævet sig til en Selvstændighed, som man tør haabe ogsaa vil gjøre sig gjældende udenfor de politiske A n ­ liggender, i enhver aandig Retning. Hine Sange for­ trængtes da af fremmede, „usle, kjedsommelige, til Dels allegoriske, for største Delen af T y d sk oversatte Com- positioner fra 16de og 17de Aarhundrede om Elskovens Længsler, om Klaffer og Bagvadskelse, om falske T u n ­ ger, om T roskab s Sjældenhed og flere saadanne Hver­ dagsemner, behandlede uden al Sm ag o g Y n d e.“ Hvad der endnu a f Folkesang lever imellem Almuen er for