AndreasPeterBerggreen

F o r o r d .

Den 2 id e Mai 1883 samledes omkring A. P. Berg- greens G rav en Kreds a f Mænd til Afsløring a f det Mindesmærke, som dér var sat ham. „En Mindestøtte!“ — saa faldt en af Talernes Ord — „Folket rejser saa- danne for dem, det kalder sine store Mænd. Hvem det kalder saa, synes ofte at bero paa noget Tilfældigt, er dog tilsidst Styrelse. Esau var den Førstefødte, Jacob fik dog Velsignelsen. „„H ar Du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader, har Du ikke bevaret mig nogen?“ “ klager E sau , men Svaret lyder: „„J eg har sat Din Broder til en Herre over Dig og forsørget ham med Korn og Most, hvad skal je g da gjøre ved D ig, min Søn ?“ “ Hvem Folket kalder sine Store, sætter det, medens de leve, over deres Brødre, og naar de dø, rejser det dem en Æresstøtte, stundom seende, stundom blindt, aldrig uden at dets Haand bliver styret“ . Mindestøtten kunde ikke siges at være rejst af Folket, kun a f Venner; derfor sattes den ikke paa offentlig Plads, men paa en G rav , og herved betegnes den Stil­ ling, Berggreen indtog i sit Liv, endnu indtager efter sin Død. Han blev ikke nævnet blandt Danmarks store Mænd. Det faldt i hans Lod at virke paa en T id , da han overskyggedes a f Brødre i Kunsten, hvem Samtiden forsørgede med Korn og Most. Hvor højt han k u n d e