AndreasPeterBerggreen

Folk vide ved Aviserne, at hos mig kan bekommes In­ formation i S an g , Pianoforte, Fløjte o g Guitar. Behag at tage for Dem a f Retterne!“ Folk vare nuikke saa meget ivrige i at tage for sig a f Retterne, i det mindste vilde de helst have disse til billige Priser. Berggreen skildrer meget morsomt V an ­ skelighederne ved at faa de første Informationer og be­ holde dem , som een Gang vare opnaaede. En Frue, hvis Datter han i nogen Tid havde undervist, spurgte, om han ikke nu kunde gjøre det for 3 Mk., eftersom Smør o g Ost vare faldne i Prisen. „Hjælper ikke m ig,“ var Svaret, „da je g hverken spiser Smør eller O st.“ Dette var vel nu „Dichtung und W ahrheit“ ; men bitter Sandhed var det, at hans Kaar vare i høj Grad trykkende. For Forældrene gik det stadig tilbage, og Sønnen, hvis varme og bløde Hjerte derunder led meget, bragte dem Alt, hvad han formaaede at sam le, medens han selv led allehaande Savn. Dette forslog imidlertid kun lidet, o g for at hindre deres fuldstændige Ruin maatte han ofte ty til Andre om Laan, som han a f sine knappe Indtægter vanskeligt kunde tilbagebetale til lovet T id , hvad der pinte den ærekjære unge Mand og be­ redte ham mangen Krænkelse. Under disse Sorger o g Bekym ringer vinkede Kun­ sten ham bestandig fremad til nyt Studium o g -nye F o rsø g , og i dens Udøvelse med Andre fandt han rig Trøst. Han deltog ivrig i det kjøbenhavnske Musikliv, saaledes i Selskaberne „Til Musikkens Udbredelse“ o g „Euterpe“ , blæste jævnlig ved Concerter Fløjtesoloer, men glemte over Hovedstaden ikke det kjære gamle Frederiksborg med dets Musikliv. Brevvexlingen med