AndreasPeterBerggreen

til at paastaa, at je g havde tilladt mig „uberettigede Forandringer i Melodierne“ . Denne Paastand burde nu have støttet sig til en Undersøgelse a f de angivne K il­ der; o g var under Fastholdelsen a f Ideen om en liv­ ligere Psalmesang Berettigelsen til en Forandring i Melo­ diernes Redaction given , vil Nødvendigheden a f en A f­ vigelse fra W e y se s Harmonisering være indlysende, da Melodiens Form i sig selv vilde umuliggjøre at optage denne Harmonisering uforandret“ ; Dette viser Berg- green ved at aftrykke Begyndelsen o g Slutningen af Melodien Nr. l i hans Sam ling („V i tro, vi alle tro paa G u d “) og underlægge den Harmonierne efter W e y se s Choralbog Nr. 131 til disse Takter. „De Ikkemusik- kyndige lade sig disse T akter forespille o g høre med egne ø re n ; de Musikkyndige ville have nok a f at se med egne ø jn e. Det er et Tonebillede, der ligner det a f Horats beskrevne Misfoster o g et Middel til at bringe Folk til at forstaa, at hvad Hr. Rung siger er menings­ løst o g Noget, han ikke kan mene, thi han vil med mig erklære den aftrykte Sats for musikalsk Nonsens. Samme Experiment kunde nu gjøres med flere Melodier; men blot en Forandring a f en e n k e l t Ton e i Melodien kan medføre Nødvendigheden af en anden Modulation.“ V ed at ville bevise, at Berggreen har gjort sig skyldig i „aldeles uberettigede melodiske og rhytmiske Forandringer“ , har Rung med Hensyn til Melodien Nr. 44 i Berggreens Choralbog bemærket: „Det er en mislig S a g at forandre Nodernes Væ rdi, især naar det ikke gjennem føres; i nogle Takter forandrer Hr. B erg­ green halve Noder til Fjerdedele, i andre lader han dem blive staaende“ . „E r der Mening i den T a le ? “ spørger