AndreasPeterBerggreen

— 149 —

t

Selv med Fare for at trætte Læseren maa en stor Del a f disse Artikler gjengives. Var dette end ikke a f andre Grunde fornødent, maatte Berggreens B iograf dog føle det som en Pligt, eftersom der paa et Særtryk a f A r­ tiklerne, fundet blandt Berggreens Papirer, med dennes Haand er skrevet: „Dersom Nogen efter min Død finder mig værdig til at mindes med nogle Ord i en Levnedsbeskrivelse, da ønsker jeg, at dette maa blive op taget.“ Som betegnende for Rungs Opfattelse a f Sagen i sin Almindelighed fremhæver Berggreen dennes Erklæ­ ring i „Dan sk Kirketidende“ Nr. 36, hvor det hedder: „Jeg har aldrig angrebet Hr. Berggreens Plan for B e­ arbejdelsen a f en ny Choralbog, men kun dadiet dens Udførelse o g selv dette kun i musikalsk Henseende. Jeg har altsaa ikke villet gaa ind paa at besvare Spørgs- maal s om : „E r en livligere Psalmesang at foretrække for den i det sidste Aarhundrede brugte?“ eller: „Viser W e y se s eller Berggreens Arbejde bedst Vejen til at opnaa denne?“ „Men disse Spørgsm aal“ — indvender B erg­ green — „indeholde netop de vigtigste musikalske Mo­ menter, hvorpaa det her kommer an , og maatte først besvares, førend Rung kunde tale om mine „aldeles uberettigede melodiske og rhytmiske Forandringer“ , før­ end han dadlede Optagelsen a f flere a f Folkemelodierne ligesom ogsaa Stilen i de nye til Samlingen compo- nerede Melodier. Th i det Hensigtsmæssige i Redactionen af de gam le Melodier, i Optagelsen a f Folkemelodierne, i de nye Melodiers Charakter er betinget af det første Spørgsmaals Besvarelse, o g det andets Besvarelse igjen af det førstes. Rung siger, at han har indskrænket sig