AndreasPeterBerggreen

— 144 -

punkt, der vil gjøre det umuligt for ham at være en Befordrer for den Retning i Kirkesangen, der nu tegner til at ville hævde sig en P lad s“ . Den slutter med at udtale, at Udgiveren vel har beriget vor Litteratur med et Væ rk , der tilvisse fortjener megen Anerkjendelse, men at den anden, maaske mest ansvarsfulde Del af „den ham paahvilende Opgave (!) endnu staar tilbage, den nemlig: at faa det, der i hans Væ rk staaer paa Papiret til, om end kun i en enkelt Menigheds Forsam ­ ling, at blive livfulde Toner, der kunne bære Psalmen og løfte Sjælen til Ham i det Høje, hvem Lov, Pris o g Æ re alene tilhører“ . Et Angreb a f bittrere Natur forestod. I „Fædre­ landet“ for 12te Marts 1855 fandtes paa Bladets B a g ­ side mellem andre Avertissementer o g trykt med smaa T yp er følgende Inserat: „Da Spørgsmaalet om en ny Psalmebogs Indførelse vel snart vil blive afgjort, turde det være hensigtsmæssigt at henlede Opmærksomheden paa Melodierne hertil. Som bekjendt har W e y s e 1839 udgivet en Sam ling Choralmelodier, a f ham harmonisk behandlede under Titlen „Choralmelodier til den evangelisk-christelige P salm ebog“ , som indeholder 135 Choraler o g et af ham componeret Litani. Saafremt der nu til den nye Psalmebog behøvedes nogle flere Melodier, vilde det være det R igtigste, om det blev overdraget Musikkyndige at udarbejde et T illæg til W e y se s Choralbog. I modsat Fald var der Fare for, at et saa fortræffeligt Væ rk som W e y se s blev for­ trængt o g forglem t.“ 36.