AndreasPeterBerggreen

134 -

Psalmer fældet Dommen von placet, uden at denne har havt Andet at støtte sig til end et individuelt Forgodtbefin­ dende. Saa tør det vel ogsaa her være tilladt at udtale en Dom, der ikke skal være aldeles uden Motivering o g som i de fleste Tilfælde vil lyde paa et placet. Læseren faar da selv at fungere som Højesteret. Blandt hin K lasse a f ældre Melodier fremhæve vi da „Kirken den er et gammelt Hus“ , der ligesom de fleste øvrige a f denne K lasse afgiver et godt Bevis paa, at den choralmæssige Charakter ingenlunde behøver at gjøre en San g stiv o g k jed somm elig; „Jesu s, Frelser, Saliggjører“ , som sikkert er optagen o g sungen med Glæde i de fleste Menigheder; „G aa nu hen og grav min G ra v“ , der trindt om i Landet meget almindelig bruges ved Begravelser og ved sin inderlighed altid griber Hjerterne; den kraftige o g — naar den ikke tages for langsomt — friske „Op al den T in g , som Gud har gjo rt“ ; Melodien „Naturen holder Pinsefest“ , der i sin nære Tilslutning til T exten aander Pinseluft med sti­ gende L y s o g G læ d e ; den i rent musikalsk Henseende fortræffelige „Med Sorgen og Klagen hold M aade“ , der dog næppe har formaaet at gjøre sig gjældende ved Siden a f den med Rette saa yndede gamle Kirkemelodi „Den yndigste Rose er funden“ ; „Himlen aabnes“ , der, hvad enten den nu skal kaldes Choral eller ikke, thi derom har der i sin Tid været Strid, er en S ø n d a g s - p s a l m e i Ordets hele Betydning. Blandt de ældre i livligere Stil holdte Melodier be­ mærkes „A lt oprejst Maanen staar“ , et værdigt Side­ stykke til W e y se s Composition til samme Text. De, som undres over, at Berggreen her har concurreret med