AndreasPeterBerggreen
været rede til at paapege og modarbejde Forsøgene paa at bringe Sirenesangen til at gjenlyde under Kirkens Hvælvinger. Endog de kjære Folkemelodier, — o g hvem herhjemme har elsket dem højere end han, hvem er, som han, trængt ind i deres inderste Væ sen — an ser han i det JHele taget for at være uskikkede til kirke ligt Brug. Indvendes, at mange bekjendte Kirkemelodier oprindelig have været verdslige San ge, indrømmes vel dette, dog med den Indskrænkning, at saadanne Melo dier da dels i o g for sig have en kirkelig Charakter, enten den nu er Melodien medfødt eller er fremgaaet a f en for længe siden foretagen Omarbejdelse, o g dels ere de tidligere verdslige T exter gaaede tabt eller traadte i Baggrunden for de saa længe sungne religiøse. Der gjøres ogsaa opmærksom paa, at Componister i det 16de og 17de Aarhundrede hyppigt lagde Melodien i en Mellemstemme (Tenoren) o g tildækkede den med deres contrapunktiske Kunst for saaledes at skjule, at den var laant fra en verdslig Sang, o g paa denne Maade under harmonisk Forklædning indsmugle den i Kirken. Mod Melodier af de sidstnævnte Arter vil han dog ikke præ dike Korstog til deres fuldstændige Udryddelse; det maa tillades kirkelig T akt o g musikalsk Forstaaelse und tagelsesvis at skjænke dem Livet. Den nye V e j, Berggreen har betraadt, er allerede angiven ved Titlen paa hans Væ rk: Aandelige Sange med Melodier. Han kalder det ikke Choralbog. V ist nok ere paa ganske enkelte Undtagelser nær alle M e l o d i e r n e fra tidligere Choralbøger, navnlig da Zincks og W ey se s, heri optagne, men i en n y R e d a c t i o n , frem gaaet under bestandig Sammenligning a f .de ældste
Made with FlippingBook