AndreasPeterBerggreen

— 122 —

Berggreen i en Tid, hvor ingen Dansk har kunnet træde i Berøring med et tydsk Hof, har dediceret de tydske F o lk e sa n g e ' „dem Andenken Gothes und M ozarts“ og derved henvist til det, som Nationerne i Fællesskab kunne se op til, selv naar de staa krigsberedte overfor hinanden. Om Klaverledsagelsen hedder det, at Berggreen i den har opnaaet en stor Mangfoldighed, navnlig derved at han ogsaa i Accompagnementet har bevaret de nationale Ejendommeligheder o g Yndlingsvendinger. 1 Kildeangivelserne o g Anmærkningerne er der samlet et overordentlig rigt Materiale, o g paa passende Sted er alt det berørt, som var nødvendigt at vide o g muligt at sige om Scala, Sprogaccent, de Instrumenter, som bruges hos de forskjellige F o lk , om de enkelte San ges Alder og de historiske Omstændigheder ved dem , saavel som om Folkesangens Charakter og Betydning i Almindelighed. Han mener derfor, at det store Væ rk vilde kunne tjene til Udgangspunkt og Grundlag for en indgaaende B e­ tragtning a f dette hele Omraade o g for en Beretning om de Bestræbelser, der i det sidste Aarhundrede have været rettede paa at forske, samle o g gjenoplive den europæiske Folkesang, Bestræbelser som i Berggreens Væ rk have naaet et af deres Culminationspunkter. „V i slutte“ — saaledes ender Anmeldelsen — „med det hjerte­ lige ø n s k e , at den alderstegne Udgiver endnu længe maa være Vidne til de velsignelsesrige Følger af hans uforlignelig veltykkede L ivsvæ rk .“ Ved Siden a f denne betydningsfulde Anerkjendelse foreligger der ogsaa fra Udlandet andre lignende, af hvilke nogle enkelte skulle anføres. Professor Jåhns