AndreasPeterBerggreen

— 121 —

hvorom hans trykte Compositioner, Psalme- eller Choral- harmoniseringer, Orgelforspil, Sange o. 1 ., saa vel som hans mangeaarige Virksomhed som Organist og Chor- direktør ved H ovedkirken *) i K jøbenhavn aflæ gge det bedste V idnesbyrd. A l Musik, som flyder fra Berggreens Pen og Haand er ren, vellydende, musikalsk, formskjøn og beskeden i sit Væsen. En saadan Mand er fortrin­ lig egnet til at udøve en forædlende Indflydelse paa den store Mængde, der vil lære og trænger til Musik.“ Anmelderen gaar derefter ind paa en nærmere Om­ tale a f de nordiske S an ge, blandt hvilke han især er meget indtagen i de færøiske, som han ikke tidligere har kjendt. Han mener, at Berggreens Samlerflid paa det Nærmeste har udtømt dette Folkesangens Territorium. Med Hensyn til de skotske Melodier kunde man have ønsket nogle flere af disse optagne, ligesom det fra een Side betragtet turde have været bedre at holde engelske, skotske, irske o g wallisiske Sange ude fra hverandre, skjønt den fulgte Ordning ogsaa har sine Fortrin navnlig ved Sange, hvoraf der fra skotsk o g engelsk Side fore­ ligger forskjellige charakteristiske Versioner. Hvad de tydske Folkesange angaar udtales, at Berggreen har gjort sig bekjendt med alle mulige Publicationer, hvori der var tydske Sange at finde (maaske med Undtagelse a f Kretzschmers o g Zuccalmaglios „Deutsche Volkslieder“ ), ligesom han ogsaa paa dette Omraade har benyttet musikalske Bekjendtes, navnlig Folkesangssam leren Her­ mann Kestners Hjælp o g saaledes faaet samlet en meget skjøn o g righoldig Buket. Han finder det smukt, at

J) Det vil ses, at Anmelderen her gjør sig skyldig i en Fejltagelse.