AndreasPeterBerggreen

- 92 -

Ton er i trange T ider og under knappe Kaar holdtes i Live.

„A t virke til Folkesangen s Forædling har stedse forekommet mig at være det skjønneste Maal, en Musiker kan sætte sig ,“ skrev Berggreen i Fortalen til sine fædre­ landshistoriske Sange. V ed denne Sam ling o g siden ved Folkesangsvæ rket havde han sørget for, at et af Midlerne til at naa dette Maal ikke skulde savnes — gode, folkelige Sange. Opgaven blev nu at føre disse Sange ind i Folket, saa at de kom til at leve paa dets T u n g e , o g denne Opgave søgte han at løse, idet han den 4de April 1843 stiftede „Haandværkersangforeningen“ , D a n m a r k s f ø r s t e f o l k e l i g e S a n g f o r e n i n g . Blandt Medstifterne ere nævnte T y p o g ra f Hansen, Bogbinder­ mestrene Lerche o g Knudsen, samt Malermester Adrian senior. *) Dens Elementer vare noget uensartede baade i Alder o g Stilling, gam le Mestre o g unge Svende imel­ lem hverandre; men Berggreens Varme for Sagen gjen- nemstrømmede hurtigt dem A lle, o g hans elskværdige Fordomsfrihed blev snart det Baand, der knyttede dem til ham o g til hinanden indbyrdes. Sangen dyrkedes med saa megen Iver o g Interesse, at det ikke varede længe, inden der kunde afholdps smaa Concerter nærmest, maaske udelukkende for Venner og Bekjendte, ligesom Foreningen udførte Sangen ved de Massmannske Søndags­ skolers Aarsfester, som dengang holdtes i Trinitatis Kirke. Omgangstonen var fri o g livlig uden nogensinde at

J) Meddelt af Prof. C. Nyrop.