AmalienborgInteriører
underlig Evne til at forynge gamle Former ved at lade dem berøre Jorden og ligesomvinde Væxt og Modenhed under en stærkere Sol. Naturalisten Jardin, den fine Iagttager, har hindret Klassicisten af samme Navn i at miste Fodfæstet i rene Stilimitationer. Han bjergede sin Sundhed for Livet i Italien ved at gran ske Naturens Ting og ved at dyrke Antikens Levn, især de store plastiske Detailler med en simpel og haandgribelig Fylde i sig. Ogsaa den Del af Barokkens Skulptur, der synes at være forvandlet til orga niske Formationer, saasom de romerske Fontæners Fauna og Flora i den vejr slidte Brudsten inspirerede hamdybt og varigt. Det forstaar vi maaske især, naar vi betragter de maleriske Fontæner og Bassiner, som Jardin lod indbygge midt paa hver Buffet i Salen. Selve disse Skænke er meget simple, men Dekorationen er rig og mærkelig. Over en hvid Marmorkumme, dannet somen grovMuslingskal, hæver sig en gyldenVase paa en Plinth af sortgrøn Marmorsten. Frodigt voxende Vegetation som i et Nym- phæum skyder op omkring Monumentet — Siv, Dunhammere og rundbladede Sumpplanter, alle gyldne—, og et skællet Dyr, halvt Delfin, halvt Gedde og et Stykke af en Drage, sænker sig somVandspyer udover Kummen (PI. 56, 57). Vasen foroven er — sompaavist af Krohn — direkte modelleret efter en Ra dering af Billedhuggeren Jacques-Frangois Salv fra 1746, udført i Rom paa den Tid, da han studerede her sammenmed sin Ven Jardin. Arkitektens Iscene sættelse af Fontænen er som en Parafrase over Themaer i Billedhuggerens Urne. Havmanden med de tvende Haler stemmer en vægtig Guirlande tilvejrs, af samme Art som den, der er ophængt langs Plinthens Rand. Og omkring Vasens Bug driver Delfiner deres Spil. Til Siderne er endelig opstillet pu tto- Figurer i Stumper af Sivkrat (PI. 58). — Disse dekorative Grupper paa Buffet’erne, gjort af Sten, Gips og Træ, er originale Arbejder, Udslag af en helt individuel Stilfølelse hos deres Autor. Vil man bruge en fin Benævnelse af den, kanman tale om,,romantisk Præklassicisme“ . Selve Opgaven: en Fon tæne — omend blot i en Spisesal — gjorde romerske Minder levende.
6 0
Made with FlippingBook