AmalienborgInteriører

saavelsomalt det øvrige Snedkerarbejde i Salen blev udført af Kabinetssnedker C. F. Lehmann [4] efter Overslag af 5. Marts 1757. Forfærdigelsen af Kapi­ tælerne (8 til Søjlerne, 16 til Pilastrene) overlodes dog ikke til ham, menblev betroet til Billedhuggeren Simon Carl Stanley. Efter Overslaget af 1 1 . Marts s. A. fik han 15 Rd. pr. Søjlekapitæl, 4 Rd. for hver af de andre. Jardin har tegnet disse elegante Kapitæler, hvis Voluter er indbyrdes forbundne ved Guir­ lander, et gratiøst Træk uden Hjemmel i Antiken. Alle Baser og Kapitæler for- gyldtes, ligeledes det øvrige Skulpturarbejde, medens Træværket overalt blev hvidlakeret af vor gamle Ven Maler Bræstrup. De ledige Vægflader mellem Fagene, Nicherne og de arkitektoniske Led blev udfyldt af høje rektangulære Paneler, hvis foroven og nederst fladbuede Fyldinger dekoreredes med udskaarne Trofæer. Dette prægtige Snitværk er tegnet af Jardin og gjort af Stanley formedelst 40 Rd. pr. Fylding. Reliefferne, otte ialt, ,,symboliserer alle Bordets Glæder: Fiskene, Dyrene, Frugterne, Kor­ net, Vinen og Musiken“ (Krohn). Kompositionerne er henrivende, fulde af Fantasi og med et levende Præg af Natur, dertil skaarne med en saadan Glans, at deres tunge Fylde kommer helt til sin Ret i Stoffet. Det er en Fryd at gaa paa Opdagerfærd i disse frodige Klaser, der baade har Duft og Farve (PI. 45—51). Slige Trofæer, ophængte i Baandsløjfer som Pryd for smalle Vægpaneler, var almindeligt brugte længe før Jardins Tid, de hører til Rokokoens kæreste Motiver. Den ældre Huet har saaledes stukket adskillige Forlæg ogsaa for Jagt­ trofæer [5]. Krohn henviser til Kompositioner af Delafosse, forsaavidt med Rette, somde minder meget omde Jardin’ske, men de er henved en Snes Aar yngre end disse og repræsenterer et sent Stadium i en lang Udviklingsrække. Der findes en Rødkridtstegning af Johann August Nahl til et Par Trofæer, af hvilke det ene har en frappant Lighedmedet af Reliefferne i Spisesalen (Fig. 8, jfr. PI. 46). Vildtsvinehovedet i et Jagthorn gaar igen begge Steder, ligeledes de diagonalt krydsende Vaaben—en Bøsse, Pile etc.. Overensstemmelsen mel-

5 8