AmalienborgInteriører

Indtryk paa den, der første Gang træder indenfor dens Døre. Selv de Gæster, der er fortrolige med Udlandets bedste Rokokosale, vil altid give det prægtige Interiør paa Amalienborg en fremskudt Plads i deres Erindring. Væggenes ornamentale Rigdomog Salens gyldne Tone gør sig saare stærkt gældende, men selve Rummets Form turde dog være aldeles afgørende for den kunstneriske Virkning. Salen er ført op i halvandet Stokværks Højde, idet den skærer op gennemMezzaninen. I Forhold til sin Grundflade er den meget høj, væsenlig mere opskudt i Proportionerne end vanligt paa den Tid. Endvidere er Loftet hævet over enmægtigt svungen Hulkehl, og Salens Hjørner er rundede. I Mod­ sætning til franske Rokokosale, der gerne særtegnes ved en vis distingveret Magerhed og synes hærdnet i en krystallinsk Form, har dette Interiør en expansiv Styrke i sit Volumen. Rumfornemmelsen er udpræget barok, Salen ligesom voxer tilvejrs i en svulmende Kurve. Eigtved har gjort Forstudier til dette mesterlige Stykke Arkitektur paa Frederiksdal (1745) og i Prinsens Palæ (1743—44), hvis Sale har en her­ medbeslægtet rumlig Form, først og fremmest lignende hvælvede Lofter. Ogsaa Riddersalen paa Lerchenborg, til hvilken Eigtved turde have givet et Udkast, hører til denne Række. Havesalen i „det kinesiske Lysthus“ i HirschholmSlots­ park (ca. 1745), sikkert et Arbejde af samme Arkitekt, udmærker sig ved den stejleste Rejsning. Alle disseTendensermod enfyldigt afrundet ogkuppelagtigt stigende Rumform fuldbyrdes i Moltkes store Sal. Ved enAnalyse af dennes Struktur børman først hefte sig vedVæginddelin­ gernes Skema. Udsmykningens Rigdom er bundet i et strengt axialt System, hvis Maal er Balance og hvis Middel er Symmetrien. Maaske vil det være rime­ ligt strax at fastslaa, at Riddersalens Arkitektur er tegnet af Niels Eigtved. Det er ikke ganske overflødigt, manhar søgt at give Billedhuggeren Le Clerc Hoved­ parten af Æren [53]. Allerede for mange Aar siden har nærværende Forfatter hævdet, at Interiøret somHelhed maa gaa tilbage til Bygmesterens Tegninger — enAnskuelse, der egentlig ikke burde kunne omtvistes [54]. Beviserne for

3 4