AmalienborgInteriører

den øverste Del, idet Gulvet blev hævet ved Vestibulens Opdeling i flere Værel­ ser. Saaledes somvi nu ser den for os (PI. l ) , genkalder den i et og alt de for Eigtved saa typiske Ovnnicher; den omgivende Blænding med knækkede Hjør­ ner er jo ogsaa saa god somen Signatur. Gipsforsiringen med den kraftige og præcise Midtcartouche skyldes Fossati, der selv nævner „Skjoldet paa Nichen med tilhørende Ornamenter“ [23]. Ogsaa det dekorative Skulpturarbejde, der endelig fik sin Plads foran Nichen, er mærkværdigvis bevaret, omend ikke i Moltkes Palæ paa Amalien­ borg. Det er ukendt, hvilket Stykke— Vase eller Figur— der først tænktes op­ stillet paa det limfarvede „Postement i Nissen“ . Men Pontoppidan giver os Underretning omVestibulens fornemste Kunstværk i det Aar 1764: det fore­ stillede ,,den Fabel om And romeda og P e r s eo , somfriede hende for at opsluges af et Monstro Marino , alt meget vel giort af hvid italienskMarmor“ [24]. Dette Billedhuggerarbejde var nok værd at se. Imidlertid — i den omhyggelige Be­ skrivelse af Palæet, der blev gjort 1778 til Brug ved en Brandtaxation [25], nævnes Andromeda-Gruppen ikke og maa følgelig have været fjernet fra Pa­ læet. Siden da har den været anset for bortkommet; Faglitteraturen kendte hidtil ikke dens Skæbne. Efter vort Skønmaa Skulpturen fra Amalienborgs Vestibule dog være iden­ tiskmed den Marmorgruppe forestillende Andromeda medUhyret ved sin Fod, der nu findes i Glorups Have, indsat i en Søjlepavillon formentlig fra Slutnin­ gen af 1760’erne (PI. 2 ). Da A.G.Moltke paa denne Tid lod Haven ved sin fyenske Herregaard forskønne og delvis omlægge efter Udkast af Jardin [26], har enten han selv eller (snarere) hans Arkitekt fundet Amalienborg-Gruppen mere anvendelig somLed i en klassicistisk Iscenesættelse af Parken. Den var jo ubestridelig velegnet til at fylde et temp ie tto som de dengang nymodens Søjlepavilloner i engelske og franske Haver [27]. Den effektfulde Andromeda-Gruppe er, sikkert med Rette, blevet hen­ ført til Johannes Wiedewelt [28]. En Datering af den til 1760’ernes Slutning

2 4